Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Johnny Tauman, tirsdag den 6. august 2024
Mens landstræner for det kvindelige håndboldlandshold, Jesper Jensen, er travlt optaget i Frankrig med olympiaden, kan Kulturklubben i Ribe se frem til, at Jesper Jensen dukker op i Ribe.
Det er lykkedes Kulturklubben at få Jesper Jensen til at holde foredrag i Ribe tirsdag den 17. september klokken 19,30 i Ribe Fritidscenter.
Jesper Jensen har en succesrig fortid som cheftræner for Team Esbjerg, der under hans ledelse har spillet med i den europæiske liga, og nu har kvindelandsholdet kvalificeret sig til kvartfinalen ved olympiaden.
I foredraget i Ribe vil Jesper Jensen dele ud af sin omfattende erfaring som leder i håndboldverdenen, hvor overblik, kommunikation og strategisk tilgang er nøgleordene på vejen mod succes.
Jesper Jensen vil i sit foredrag give indsigt i, hvad virksomheder kan lære af håndboldlandsholdets succes. Med erfaring som både anfører og træner vil Jesper Jensen belyse, hvordan man får individualister til at samarbejde mod fælles mål. Foredraget vil inspirere til bedre samarbejde og kommunikation i organisationer.
Deltagerne kan se frem til en engageret foredragsholder, der appellerer til alle målgrupper. Et inspirerende foredrag om samarbejde og succes og indblik i, hvad en organisation kan lære af håndboldens dynamik.
Billetterne koster 75 kr. pr. stk. Billetter købes på: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/125795?fbclid=IwY2xjawEfUnNleHRuA2FlbQIxMAABHXu-AJ7gE2edx7f6Cd-O2_iDmyCQauG2kpH2BMVp8_zeBk9TFPwfIdaFag_aem_UwS1Yek_M1zJWNFU0CdnLQ