Tekst & Foto: Johnny Tauman
23. juni 2025

Vikingeskibet med HM Kongen kunne sejle fra Sejlklubben til Stormflodssøjlen – og det samme gjorde patruljefartøjet flere gange samme formiddag uden at få grøde i skruen.


RYK IND RIBE spurgte tidligere chefen for Natur og Byrum, Morten Andersson, om overvejelserne til at slå grøde i forbindelse med besøget af Kongen.
Han sagde i den forbindelse: – Der er forskellige holdninger til, hvornår noget er pænt, men vi gennemgår naturligvis Skibbroen og får ryddet op og gjort det så pænt som muligt. Men vi kommer ikke til at slå grøde før i uge 30.

Morten Andersson begrunder tidspunktet for at slå grøde med, at der nu er gydetid for den beskyttede havlampret, som er en del af udpegningsgrundlaget for det særligt beskyttede habitats område, som Ribe Å udgør.


Endelig siger Morten Andersson: – Hvis vi kunne fremrykke grødeskæringen, ville det heller ikke være fornuftigt, da det må det forventes at grøden så resten af året vil have større tilvækst end normalt – og dermed vandbremsende effekt. Det ville evt. kunne forværre vandføringen senere, til gene for dyrskuet, der afholdes sidst i juli.

PS!
Som dreng fangede vi i 60´erne masser af lampretter i stryget under broen, der forbinder Kolvigs Gård og parkeringspladsen ved Hovedengen. Vi vidste dengang ikke, at “niøjnene” – ålen med de syv åndehuller på siden af “kroppen” og to øjne ville bliver fredet senere.