RYK IND RIBE bringer i dag første artikel af to omkring Gredstedbro Hotel skrevet af arkivleder Ole Steinmeier fra Gredstedbro Jernved Lokalarkiv.
14. maj 2022
Historien om Gredstedbro Hotel
I 1500-tallet kom der en stærkt stigende eksport af heste, stude og andet fæ over Kongeåen og sydpå. Kongeåen var jo den officielle grænse mellem Nørrejylland og Sønderjylland, og da der altså var en vej, som førtes over åen her ved Gredstedbro, blev det her kvægdrifterne skulle fortoldes. Dog således, at man her skulle registrere antallet af stude, eller hvad det nu var man kom med, og så først betale tolden i Ribe.
Gang i smuglerierne
Indtil 1542 havde tolden pr. dyr været 2 skilling, hvilket ikke var så meget og til at leve med, men på grund af statens stigende udgifter bl.a. til krige (Grevens Fejde) tidobledes tolden i 1542. Det satte gang i smuglerierne over Kongeåen, hvilket naturligvis måtte medføre en skærpet kontrol. Kongen beordrede derfor i 1570 en bonde fra Gredsted til at flytte ned til broen, hvor han så fik til opgave at registrere de mange dyr, der førtes over åen til kvægmarkederne i Ribe. Der var på det tidspunkt ti gårdmænd i Gredsted, og ingen beboelse af nogen art, hvor vi nu har Gredstedbro. Der var imidlertid ingen af de ti, der havde lyst til at flytte, så man fik i stedet for overtalt en bolsmand på Kamtrup hede til at tage jobbet. Han blev hermed den første indbygger i Gredstedbro.
Bonde tillagde sig krovirksomhed
Når der kom en stor drift kvæg, som skulle have ophold, indtil der var betalt udførselstold, og det kunne jo let tage et par dage, eftersom man skulle til Ribe med toldpapirerne og tilbage igen, blev der naturligvis brug for både plads og forplejning til folk og fæ. Det problem må man formode blev løst ved at bonden, som var blevet ansat som toldkontrollør, også tillagde sig en slags krovirksomhed. Det er dog først i 1811, at man første gang ser kroen omtalt på skrift. Den bliver her kort og godt benævnt “Gredstedbro”. “Ejeren af Gredstedbro er berettiget til krohold”, står der i en gammel skrivelse fra kongen.
Gredstedbro kro, som den så ud omkring 1900
Mange ejere – Fredrik Svitzer, Grumme Nielsen m.fl
Kroen, som omtales i skrivelsen, blev opført af Frederich Svitzer i 1792- 93. Det var en flot 4-længet , hvid gård, som de næste godt hundrede år var den første bygning, der mødte den fremmede, hvis han kom sydfra. Når det blev en 4-længet gård, hænger det sammen med, at kroen jo dengang også var landbrug. Svitzer døde i 1796, og hans kone Erika drev den videre til sin død i 1801. Derefter blev kroen købt og videredrevet af Søren Pedersen, som solgte den til Søren Nielsen. Han sælger den så i 1811 til Grumme Nielsen, og så følger en længere periode, hvor kroen forbliver på samme ejer, nemlig helt til 1840, hvor Grumme dør, men hans enke Elisabeth Davidsen fortsætter med krodriften til 1850. Hun sælger den så til Kaptajn Christian E. Husted af Fanø for 18.800 rigsdaler.
Jernbanen kom til
I de næste 7 år er der lidt usikkerhed om ejerskabet. Der kommer en Peder Kjær ind i billedet på et tidspunkt, men om der tale om en egentlig handel, vides ikke. I hvert fald er det Husted, som i 1857 sælger kroen til Johannes Clausen. Hans søn Marius overtog den i 1896. Det var hans mening at drive kroen videre i faderens ånd, men det gik ikke så godt. Dels var kroen efterhånden blevet noget nedslidt og trængte til renovering, og dels var der i 1875 kommet jernbane mellem Bramming og Ribe med Gredsted station som eneste station mellem de to byer. Alt dette medførte, at der måtte tænkes nyt, så i 1905 besluttede Marius Clausen sig for at nedrive den gamle kro og bygge en helt ny på den nuværende grund nord for Vilslevvejen.
Rejsegilde på den nye Gredstedbro kro 1905
Byudviklingen i vækst
Til kroen hørte der en del landbrugsjord, og Marius var i virkeligheden mere landmand end kromand, så han skaffede sig en forpagter til krodriften og tog så selv hånd om landbruget. Jorden dyrkede han, men han begyndte også at sælge ud til byggegrunde, hvilket der var brug for nu efter jernbanens og stationens indtog i byen, endvidere forærede han en grund til brugsforeningen i 1903. Bynavnet Gredstedbro blev officielt i 1887, og det siges, at det var forvekslingsmuligheden mellem Græsted station på Sjælland og Gredsted station her på stedet, der var årsag til det nye navn. Der var nu kommet gang i byudviklingen. Håndværkere og handlende kom til, og på stationen fik jernbanefolkene selskab af postbude. I 1912 blev andelsmejeriet opført lige over for stationen, og kroen skiftede samtidig navn og kom til at hedde Gredstedbro Hotel.