Tekst: Johnny Tauman        Foto: Folmer Iversen
7. april 2022

Hold da op, hvor billedet af ”Kulhuset” har fået en masse kommentarer – og derfor er RYK IND RIBE rigtig glad for at kunne bringe kirketjener Folmer Iversens indlæg i Ribe Domkirkes kirkeblad for december til marts 22. Folmer har leveret såvel fotos som oversigtstegningen,
Efterfølgende bringer vi to historiske artikler fra Ribe Stiftstidenden, som frivillig ved Ribe Byhistoriske arkiv, Henning Julius har fundet frem. Teksterne supplerer hinanden på bedste vis – så tak til både Folmer og Henning.

 

Fra kirkebladet

Folmer Iversens kirkeblik „Kulhuset“, som det i folkemunde bliver kaldt, her med sin smukke facade ud til Sønderportsgade.
Med sine kun 2,83 meter kiler det sig ind mellem Ribe Boligforenings ejendomme nr. 6 og 8. Adressen på Ribes smalleste facade er Torvet 13, og ifølge matrikelkort 318 b var den underlagt den nu nedrevne kirketjenerbolig.
Af H.C. Ambergs situationsplan fra omkring 1900 er det kun F: Processionsgangen og J: Kulhuset, der er bevaret.
Nu bruges bygningen som depot og opbevaringsrum.
En regnskabsoplysning omkring kirken og om en skorsten i kirken, der i 1817 blev nedtaget fra søndre galleris to østre fag, er den eneste henvisning til opvarmning i kirkerummet før 1867.
Dette år leverede den københavnske ‘mekanikus’ J.B. Dahlhoff overslag til et varmeapparat, der skulle have været anbragt i en kælder under Skeels gravkapel. Projektet blev dog ikke realiseret, og kirken fik først et varmeanlæg i forbindelse med H.C. Ambergs restaurering omkring år 1900.
Op til dette var der lange forhandlinger om køb af en erhvervsejendom i Skolegade.
Man erhvervede en del af den fabriksbygning, der lå syd for kirken og sluttede sig til processionsgangens sydende (se situationsplan, hvor kedelrummet er mærket H).

Fra de to dampkedler ledtes varmen via en underjordisk kanal til kirken.
Denne kanal eksisterer stadigvæk, men nu er det fjernvarmen og andre installationer, der løber i kanalen mellem Kannikegården og ristesystemet i kirkens gulv.

Restaureringen af den gamle processionsgang nærmer sig sin afslutning (foto: René Jørgensen).

To artikler fra Ribe Stifts-Tidende 1895 og 1902

Om Processionsomgangen skriver Ribe Stifts-Tidende den 15. februar 1895:

Den østlige og sydlige Fløj blev nedbrudt ved Restaurationen 1738-40. Den vestlige Fløj stod endnu uforandret indtil 1845, da den nordre Halvdel, fra hvilken der gjennem en Portal var Indgang fra Syd i Kirken gjennem det søndre Sideskibs vestlige Hvælvingsfag, blev nedbrudt.
Den kummerlige og eneste tilbageværende Rest af de fordum saa anselige Processionsgange er den isolerede Bygning, som almindelig kaldes Kirkens Materialhus, og som med søndre Ende støder op til den Del af Giørtz´s Fabrik, der er kjøbt til Indretning af et Varmeapparat for Kirken.

Det er altså en rest af Giørtz´s gamle fabrikskompleks fra ”Ryk Ind” og mod vest, som blev stående og monteret med kedel til Kirkens opvarmning

Den 18. Februar 1902 skriver Ribe Stifts-Tidende:
I Ribe Domkirke, hvor Arbejdet nu saa godt i Ribe udelukkende vedrører den indvendige Restaurering, har man i den sidste Tid været beskæftiget med Forarbejderne til Anbringelse af det store Varmeapparat, der skal opvarme det store Rum.
Medens selve Kedlerne kommer til at ligge i den Fløj, der er købt af Garver Hansens Ejendom, ville Ledningerne herfra komme til at gaa under Pladsen over til Kirken, i hvis Sideskib, der for Øjeblikket mures et imponerende System af Rum og Gange under Jorden.

 Garver P. Nissen Hansen købte omkring 1890 Giørtz´s tidligere fabriksbygninger.