Tekst og foto: René Jørgensen
4. maj 2024.
Lad os sammen mindes de der kæmpede for alt, de havde kært.
Danmark modtog befrielsesbudskabet fra London, om aftenen den 4. maj 1945. I dag 79 år efter, mødes vi stadig for at mindes dem vi mistede. De kæmpede for alt, de havde kært og for at vi igen kunne leve i en fri verden. Vi mindes de der gav Danmark en plads i et frit Europa. Men har vi den frihed?
Den frie verden må holde sammen, og vi skal stadigt forsvare friheden og demokratiet.
Derfor er der stadig grund til at vi samles og viser vores sympati for den frie verden. I dag er vi samlet bag fløjdiget i Vester Vedsted ved Ribe, hvor australske soldater gav deres liv for vores frihed. Dem mindes vi hvert år.
Andreas Andreasen fra lokalhistorisk Arkiv for Vester Vedsted Sogn holdt årets mindetale, og sagde bl.a.:
– I aften er det 79 år siden at anden verdenskrig sluttede. Jeg var seks år gammel og vi sad inde i mine forældres stue og hørte BBC Radio, da meldingen kom om at de tyske tropper i Holland, Nordtyskland og Danmark havde overgivet sig. Jeg forstod måske ikke helt hvad det betød, men fornemmede, at det var noget stort, sagde Andreas Andreasen, der videre omtalte de mange ressourcer der ( i dag red.) bliver brugt på at bevare den fred vi alle fornemmer er sat under pres igen, som følge af den ufred mellem Israel og Hamas, som fører krig i guds navn. Det er noget der ikke er til at forstå, men det er set før, at med vorherre i front er alt tilladt, også at slå små børn ihjel. Verden over er man ved at opruste, og det vi troede slut i 1945, er under opmarch igen. Dagligt kan vi følge hvad der sker i Ukraine. Vi må håbe, at de som kæmpede i anden verdenskrig ikke kæmpede forgæves og satte deres liv til og deres indsats ikke var forgæves.
I aften mindes vi de syv ombord på det engelske bombefly, som blev skudt ned den 21. april 1943 af tyske jagerfly. Den syv mands store besætning omkom. De døde i kampen for verdensfreden. Ære være deres minde, sluttede Andreas Andreasen sin tale, hvorefter Altid frejdig når du går blev sunget.
Besætningsmedlemmerne var unge mænd i alderen 20 til 25 år. Den ældste og eneste, der havde kone og barn, var Patrick J. Cramer på 34 år fra Australien. Berenice (gift Wood) var 4 år, da hendes far styrtede ned langt borte fra hendes barndomshjem. Berenice og hendes søn Gary deltog i mindehøjtideligheden i 2015. Der var en hilsen til de fremmødte fra Berenice, der gerne ville have været tilstede ved højtideligheden, men alderen satte en stoppe for deltagelsen, men hilsenen var sendt til Birthe Kjems.
Tænd et lys, sæt det i din vindueskarm og lad os mindes, de der kæmpede for alt, de havde kært og for os.
