Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
8. juli 2023.
Lad broderiet blomstre
Dyrskue, jazz-festival og verdensbroderidag, trækker nok mange mennesker til byen. Festlighederne er den sidste weekend i juli.
Verdensbroderidagen har sin oprindelse i Sverige har igennem mere end 10 år været afholdt mange steder og breder sig til flere lande. Igen i år markeres verdensbroderidagen i Ribe. I år er det søndag d 30 juli, i Ribes Broderi og garn. Temaet for dagen er: Lad broderiet blomstre.
Broderiet er igen blevet populært, nu i helt nye former. Der bliver tænkt meget i “what if” og ikke så meget i “thats it”.
Kan man brodere en blomst på en spændeskive, en metalring, en møtrik eller måske på et plastikgitter?
Brodøse Joan Eriksen underviser i forskellige måder at brodere 3D blomster med nyt og frit broderi.
Der er åbent i Ribes Broderi og Garn fra kl. 13-17. Der bliver serveret kaffe, the og lidt mundgodt.
Alle er velkommen til at kikke forbi, og se hvad der sker. Måske får du lyst til at springe ud i den store trend at brodere, og opleve glæden ved broderiet og fordybelsen heri, fortæller Joan Eriksen.
– Vi binder Danmark sammen denne dag, da det også muligt at deltage hjemmefra og igennem Facebook, lyder det fra underviser Joan Eriksen.