Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. maj 2025
Fire gange inden for de sidste to uger har Kystredningstjenesten i Esbjerg i samarbejde med Falck og Sydvestjysk Brandvæsen gennemført eftersøgningsøvelser i sejlrenden ud for Esbjerg Strand.
Torsdag aften kom mandskabet fra Kystredningstjenesten i god tid i redningsbåd FRB18, hvor det blev plads til en tur ind og vende i lystbådehavnen, inden Oksbøl-mandskabet som de første fik søsat sit redningsfartøj via slæbestedet for enden af Molevej.
Det handlede om at gøre sig hurtigt klar efter ankomst.
Efterfølgende fik bl.a. Anders, Kevis og Marie-Louise fra Ribe deres redningsbåd.
Inden selve øvelsen på havet, hvor formålet er at vedligeholde eftersøgningsteknikker, blev der gennemført en omgang teori på land.
Oplevelser fra eftersøgningen
Anders Rohr Jørgensen fra Sydvestjysk Brandvæsen fik opgaven at være styrmand på båden, som i alt har en besætning på tre personer. Der var noget vind og bølger, så det var en krævende indsats at finde de dunke, som skulle udgøre det for personer liggende i vandet – fx mand 50 år.
– Da jeg kom i land, så kunne jeg faktisk smage salt, lød det fra Anders, der oplevede en del skumsprøjt, når der skulle sejles som i spiral med korte sekvenser på 30 sekunder – samtidig med, at afstanden til de to andre både skulle fastholdes med omtrent 20 meter.
En af øvelserne gik også ud på at sejle i formation, hvor mandskab skulle kunne gå fra båd til.
Kystredningstjenesten roser efter de fire redningsøvelser de forskellige mandskaber – og som tak fik de en tur i FRB18, som de ikke glemmer lige med det samme. – Hold da op sikke en motorkraft og fart denne båd kan skyde – og så næsten stå stille som på et splitsekund!
Stort køretøj
Og så blev der også plads til lidt løs snak om Kystredningstjenesten nye køretøj!