Tekst: Renè Jørgensen. Pressefotos
14. april 2023.
Kvinden med sværdet. Et amulet-værksted fra Ribe og vikingetidens kult.
Antikvarisk Selskab byder til foredrag på Museet Ribes Vikinger med Søren M. Sindbæk, professor i middelalderarkæologi, Aarhus Universitet.
Med en stor bevilling fra Carlsbergfondet gennemførte Søren Sindbæk og Sydvestjyske Museer en udgravning ved den østlige ende af Ribe Kunstmuseum i årene 2017-18.
Foredraget tager udgangspunkt i en bronzestøbers værksted fra vikingetiden i Ribe. Blandt fundene var brudstykker af støbeforme til små amuletter med sælsomme billeder af mennesker og dyr.
Formene var brudt i stykker, men med opfindsom brug af 3D laser scanning og digital billedrekonstruktion lykkedes det at rekonstruere de fascinerende figurer. Den mest bemærkelsesværdige var en skikkelse iklædt kvindedragt, våben, pragthjelm.
Foredrag byder på en rejse i arbejdet med at rekonstruere de unikke billeder og forstå deres betydning. Det er en rejse som fører fra antikkens verden til vikingetidens Skandinavien, og som giver et nyt syn på vikingetidens tro og ritualer, fortæller Hans Beksgaard fra Antikvarisk Selskab.
Foredraget er torsdag den 20. april kl. 19.30 på Museet Ribes Vikinger. Entré 50 kr. Foredraget er gratis for medlemmerne.