Tekst og foto: Renè Jørgensen
16. august 2021.

Kvikfestivalen blev holdt i tørvejr.

Inden lørdagens arrangementet gik i gang, var der solgt godt 200 billetter i forsalg. Men ved festivalens start var tallet vokset til 320 billetter.
Den populære polske duo sluttede sin koncertdel af med CCR-nummeret ”Have you ever seen the rain”, og det havde man ikke denne dag.
Og dog, for senere på eftermiddagen faldt regnen i ca. 1½ minut, og så var der ellers udendørs festivalstemning igen.

Når landsbyen Roager fester, er det altid med et højt aktivitetsniveau – og Roager er kendt for at skabe store musikarrangementer. Lørdags arrangement er skabt af de lokale ildsjæle, der altid står klar: se blot tilblivelsen af medborgerhus, og hallen.

For mere end 10 år siden, var det musik på Hovedengen og senere på datidens sportsplads, der hørte under Ribe Statsseminarium, der trak folk af huse.

Det var countrybandet RailWayMen, der åbnede festen, og de afløstes af Electric Fish, inden det lokale partyband, Roots in suits, overtog scenen. Roots in suits har udviklet sig til at være et populært partyband, og straks fra start, fik de folk op og ud og på dansegulvet.

Countrybandet RailWay er et populært band, og blandt tilhørerne var Hanne Andersen og Jan Møller fra Bramming. Sidste weekend var de to countrymusik fans en tur i Silkeborg i to dage, og lørdag mødte de så op i Roager. Begge er de medlemmer af countryklubben ”De udstødte” som foreningen hedder.

Electric Fish er en velspillende duo, som kommer fra det nordlige Polen. De lever til dels af at være musikundervisere i Polen – og dertil kommer et det full time på spillejobs, hvor de har spillet over 1000 jobs i hele norden.
Duoen består af Zosia og Tomex Karbowiak. Zosia har i 2010 og 2011 været med i det polske melodigranprix hvor hun begge gange fik flotte placeringer. Henholdsvis en 7. plads med nummeret “Things I´m Feeling” og en flot 4. plads med sangen “Scream Out Louder”.
Tomex har været med i det tyske cirkus Sarazani, hvor han var kapelmester. Han arbejder til dagligt som tromme lærer i det nordlige Polen. Den populære duo havde voldsomt travlt med at få pakket sammen efter koncerten, for kl. 19.00 gik det atter løs i Otterup, hvor et velspækket repertoire med kendte sange, sikkert har sat fut i løjerne.

Da duoen første gang optrådte i Roager for en del år siden, var de ganske ukendte. Publikum strømmede tæt på scenen i begejstring over stemmen fra den polske kvinde, der faktisk har sunget siden hun var 8 år. Siden er de blevet et fast indslag på KVIK-festivalen og lørdag var det således 10. gang.

Aftenen forsatte med bandet Precious Friends, før Kvikfestivalen kunne slutte med et rockbrag, fra Københavnske Heart Rock.

Heart Rock har været flere gange i Roager til Kvikfestival, og de er populære. – Fredag var trioen på Stenen (Stenbohus red.), fortæller Thomas Jones, og det var en god oplevelse at være der og spille.

– Lørdag er vi her i Roager og vi spiller 75 minutter uden pause. Musikken vi leverer er ”Den rene vare”, – altså uden backtrack, ingen Ipad til tekster, ingen hjælpemidler. Vi har 80 numre, og det er med hjertet det gøres, deraf navnet Heart Rock. Vi kaldes også det lille store band, fortæller Thomas Jones, der supplerer med oplysningen om, at trioen har spillet sammen i 9 år. Musikken er fra slut 70`er – 80`er og 90`erne – og det er klassisk rock, pop og countrymusik.

Men hvem er så ildsjælene?

– Det er den samme gruppe, fem personer der står bag musikarrangementerne, så opgaverne er kendte.  Gruppen består af Jan Sørensen, Lars Schneider, Flemming Aastrup, Preben Grosmann og Bodil Eriksen.

– Der er masser af arbejde i det, men byen er sammen om at bakke op omkring vores festival, lyder det fra arrangørerne.

Jan Møller og Hanne Andersen fra Bramming nyd at være i Roager

Thomas Jones fra Heat Rock havde fat i det unge publikum, der dansede og sang med.