Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto, tirsdag den 7. april 2026
Medlemmerne af Ribe og Omegns Brugsforening, der driver Kvickly i Ribe og Dagli’Brugsen i Egebæk Hviding, får nu mulighed for at høre nærmere om, hvordan det går i de to forretninger og dermed også foreningen.
Det sker, når der holdes generalforsamling i Kvickly Ribe den 23. april klokken 17. Generalforsamlingen holdes i den tidligere Bistro og der bliver smagsprøver på lækkerier fra delikatessen, ligesom der også er vinprøver.
Alle medlemmer har adgang til generalforsamlingen, hvis de forud møder op i kiosken i Kvickly og med et medlemskort i hånden får et adgangstegn til generalforsamlingen.
Kvickly har som bekendt i det forløbne år været gennem en stor ombygning af varehuset i Ribe, idet apoteket er flyttet til en større afdeling og det har medført rokering af varerne i selve varehuset.
Kvickly i Ribe er en af byens store arbejdspladser med knapt 200 ansatte.
Også i Egebæk-Hviding er der sket meget, idet en naboejendom er opkøbt og nedrevet for at give mere plads til parkering.









































































