Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, tirsdag den 2. november

Klimaet og det bæredygtige bliver det gennemgående tema, når Kvickly tirsdag den 16. november inviterer alle til en hyggelig aften i Ribe Fritidscenter med start klokken 18.

Formedelst 50 kroner får deltagerne ikke alene aftensmaden, men de får også to spændende foredrag, hvor klima, det bæredygtige og motion er i fokus samt god underholdning ved Isabella og Bo Maimburg, der er kendte som henholdsvis dygtig sanger og pianist.

CSR-chef i Coop, Thomas Roland, kommer og holder foredrag om bæredygtige og klimavenlige fødevarer, og Danni Callesen, Ribe, kommer og fortæller om miljø, og hvordan vi hver især kan gøre mere både for miljøet og for os selv. Danni Callesen er bl.a. kendt som en ivrig motionist og skraldindsamler og vil bl.a. fortælle om, hvordan de to ting kan kombineres.

Varehuschef Peter Lauritsen fortæller, at mødet er en erstatning for den generalforsamling, der ikke har kunnet holdes på grund af Kovid 19.