Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 2. januar 2024

Pokalskabet i klublokalet hos Lundsmark Krolf Klub vidner om, at medlemmerne har gjort det godt ved forskellige stævner. Og en af dem, der flere gange har stået på podiet, er Kurt Juul, der nu har suppleret samlingen af titler med et danmarksmesterskab. Den sejr blev hentet forleden i Øster Linnet.

Mesterskabet blev vundet i kampspil for herrer, og Kurt Juul har tidligere vundet verdensmesterskabet i parspil i Brørup og DM ligeledes i parspil.

Kurt Juul startede med at spille krolf for 15-16 år, og han lægger ikke skjul på, at hyggen og det sociale både på og udenfor banen betyder meget.

– Hvorfor begyndte du at spille?

– Det var en nabo, der fik mig med, og ja, så blev jeg grebet af det og har været her siden, lyder det med et smil fra Kurt Juul, der i dag også sidder i klubbens bestyrelse.

Og det nuvundne mesterskab blev behørigt fejret i klubhuset, hvor den røde løber var lagt ud og et flag stillet op ved indgangen. Og inden døre blev der serveret kaffe med en smukt pyntet lagkage med et tillykke til Kurt Juul.