Tekst, Foto og Video: Johnny Tauman
6. juni 2025
Der var lagt op til, at lokale i og omkring Gredstedbro kunne deltage i en fejring af de demokratiske rettigheder ved en fest, hvor man kunne slå sig ned på tæpper på plænen i det fri, men vejrguderne ville noget andet! Derfor blev arrangementet flyttet in i Kongeåhallen, hvor gulvet ret hurtigt blev fyld op. Skolens elever fyldte naturligvis godt, men der var også stor opbakning fra forældre og andre interesserede, så nogle talte omkring 500 deltagere / andre lidt flere.
Skoleleder Kenneth Kirkeby bød velkommen – og lovede ret hurtigt, at der både ville være juice, kage og is, hvilket naturligvis tændte lyset i mange børns øjne. Jo konkrete budskaber går lige ind!
Først var der fællessang på programmet – Skolesangen!
Byrådsmedlem Kurt Bjerrum holdt herpå en grundlovstale, hvor han fangede eleverne – efter først at have snakket lidt om sig selv – og det at arbejde i byrådet. – Jeg bruger ca. halvdelen af min arbejdstid på det.
Det var de 7 F´ere børnene kunne forstå. – Før vi fik Grundloven for 175 år siden, var det kongen der havde den reelle magt – og kunne bestemme, hvordan Danmark skulle regeres. Efter vedtagelsen af grundloven kunne mænd over 30 år, som ikke var fattige, stemme:
Og så var der de syv F´ere – undtagelserne: Fruentimmere, Folkehold, Fattige, Fremmede, Fallenter, Fjolser og Forbrydere.
Kurt stillede herpå spørgsmålet: Hvordan mon man som borger fik bedømmelsen FJOLS – og svarede: tja!!
Grundlovsændringen i 1915 blev kort nævnt!
For at holde det hele på børnenes niveau med en spændvidde fra 0.-9. klasse, kom Kurt også ind på elevråd og skolebestyrelse.
Han sluttede af med, at vi har et velfungerende samfund med frihed, demokrati og ytringsfrihed!
Madpakkespisning forløb på fornemste vis – specielt de yngste elever nød at have forældre og bedsteforældre med siddende på tæpper rundt om i hallen. Det havde måske været hyggeligere med fuglesang som baggrund, men den tidligere elev Victor fik masser af ros for sin halve times DJ- underholdning.
Theis, der tidligere har haft hele sin skolegang på Gredstedbro Skole fik masser klapsalver, da han havde spillet to musiske stykker. – Jeg har faktisk aldrig fået klaverundervisning, fortalte han til RYK IND RIBE, inden fingrene begyndte at kreere det første stykke på 6 minutter.
Skolebestyrelsesformand Mette Holmer var godt tilfreds med fejringen af Grundslovdagen – og ikke mindst, hvordan børnene stille og roligt i en laaaaang kø bevægede sig frem for at få kage. Det var bagt rigtig meget af forældrene – og Mette havde sørget for at koordinere denne del.
To elever fra 6 årgang holdt en tale, hvor de bl.a. kom ind på mødet med venskabsklasser, og opgaver i forbindelse at sidde i elevrådet.
Mon ikke Gredstedbro skole frem over vil fejre Grundlovsdag med et tilsvarende arrangement?