Tekst Hasse Jørgensen, foto Esbjerg Kommune, torsdag den 4. februar

Den frihed Esbjerg Kommune og dermed skolerne har fået til at lave deres egen skole under den friordning, staten har givet, giver mange muligheder for en om ikke helt ny så dog en anderledes skole.

Arbejdet med at udforme fremtiden skole er i fuld gang. Politikerne har ophævet en række krav til folkeskolen, og lærere og ledere er gået i gang med at finde ud af, hvordan de friere rammer skal udformes.

En af dem, der sidder tæt på tingene, er byrådsmedlem for Venstre, Kurt Bjerrum, der ikke alene er medlem af byrådet, men sammen med den konservative May-Britt Andrea Andersen er han også eksternt medlem af skolebestyrelsen ved Vadehavsskolen.

De to er af skolebestyrelsen anmodet om at indtræde i skolebestyrelsen som repræsentanter for henholdsvis børn- og ungeudvalget og kultur- og fritidsudvalget.

– Kurt Bjerrum, hvordan er dine forventninger til den nye skole og det arbejde, der skal udforme den?

– Det er en stor opgave, og jeg tror og håber på, at når vi kommer længere ned i arbejdet, vil lærerne folde sig ud og komme med masser af gode ideer. Og med det arbejde, jeg allerede som politiker og medlem af skolebestyrelsen har været med til, har jeg også den største tiltro til, at det sker.

Ideerne er der

– Der er ingen tvivl om, at ideerne er der, men man kan frygte, at de løber ind i nogle barrierer. Men vi har som politikere fjernet rigtig mange barrierer, så ideerne kan få plads. Der er jo ingen, der siger, at alle gode ideer skal fungere i samtlige tre år, som forsøget varer. Er der ideer, der ikke er så gode, som man troede, må man jo droppe dem og finde ud af noget andet.

Kurt Bjerrum peger samtidig på, at han håber, at ideerne kommer ”nedefra”, og at det kan være med til at give lærerne fornyet motivation.

– Det er bestemt ikke fordi, lærerne nu ikke er motiverede og engagerede, men vi ved, at folkeskolen har været under stort pres, og at det ikke altid har været lige sjovt at være lærer. Jeg håber, at denne friordning for skolen kan være med til at give et ekstra boost for lærerne.

Ikke flere penge

Kurt Bjerrum peger også på, at friordningen jo ikke har givet flere penge til skolerne.

– Der er ikke større økonomi i det for skolerne. Ændringerne skal ske indenfor de bestående økonomiske rammer. Det er udfordringen og bekymringen. Jeg tror ikke, lærerne har de store forventninger til, at de kan revolutionere hele skoleverdenen og gøre alt godt, med de midler, der er. Men der er måske nogle forældre, der har fået den opfattelse.

– Det hele startede jo med diskussionen om, hvorvidt man på de enkelte skoler har friheden til at gøre det, man ønsker. Der er jo kæmpe forskel på skolerne, bl.a. i størrelse og beliggenhed. Det er eksempelvis måske lettere på den mindre skole at inddrage lokalsamfundet i skolelivet, end det er på den store skole i den store by. En kongstanke hos mig er, at skolerne får en bedre kobling til erhvervslivet, og det kunne der måske åbnes for nu.

– Men du mener, der arbejdes godt med planlægningen?

– Forsøget er godt modtaget, og der arbejdes godt med det. Det er det indtryk, jeg har fået, efter at have været til flere møder både i de politiske udvalg og i skolebestyrelsen.

– Ved de første møder var der mange spørgsmål, der gik i retning af, hvad vi vil. Men nu er der pillet mange hegnspæle væk, og man er ved at finde ud af, hvilke muligheder, det giver for at præge skolerne i en bedre retning. Jeg håber, det vil give en øget entusiasme i fremtiden. Det ville være skønt.

– For mig personligt er det meget spændende at være med som eksternt bestyrelsesmedlem i skolebestyrelsen. Det giver en spændende og anderledes baggrund for de ting, vi som politiker arbejder med i udvalg og byråd, siger Kurt Bjerrum.