Tekst: Hasse Jørgensen Fotos: Renè Jørgensen, 17. juli 2022.
Når tingene går op i en højere enhed, kommer der noget godt ud af det. Således også søndag eftermiddag, hvor Verdensballetten gæstede Ribe og gav forestilling i kunstmuseets have.
Og her er det netop, at tingene går op i en højere enhed. Sang og musik kan i sig selv noget, og kombineret med ballet bliver det hele endnu bedre. Når dertil lægges nogle i den grad dygtige kunstnere i form af sangere, dansere og musikere kombineret med den smukke natur og det hele tilsmilet af godt vejr – ja så nærmer det sig det sublime.
Verdensballetten kom med et flot program, der dygtigt blev kædet sammen af lederen, operasanger Jens-Christian Brandt, der dels gav prøver på sin fyldige stemme, og dels kædede programmet sammen godt hjulpet af anekdoter og historier om de enkelte kunstnere.
Som om Verdensballettens kunstneriske leder, Steven McRae. Efter en sprængt akillessene troede McRae ikke, at han skulle komme til at gå endsige danse mere. Men gode venner overbeviste ham om mulighederne, og hans egen træningsindsats bevirkede, at han igen er en topdanser. Og, viste han i Ribe, ikke kun indenfor balletten. Han er også en enorm god stepdanser, hvilket publikum fik en prøve på – så den seriøse balletdanser kan også være showdanser.
Men i det hele taget var det et fantastisk program, hvor musikere, sangere og dansere viser deres kunne, og hvor ikke mindst danserne viste, hvor flot, elegant og udtryksfuld ballet er, når det er bedst.
Ikke mindst balletten skrevet over pris Henriks digt Cote a Cote stod stærkt med prinsens egen stemme læse digtet op hen over musikken.
Det er altid en udfordring at lave forestillinger i det fri, for hvordan skaber vejret sig. Denne søndag eftermiddag var vejret stort set fint, men det blæste ret kraftigt. Og stærk vind og mikrofoner er ikke altid en lige god kombination, men lydfolkene til eftermiddagens forestilling skal have stor ros for en virkelig god lyd.
