- SønderjyskE har en medlevende “bænk”…
- … og den tidligere landstræner har opnået flotte resultater
Tekst: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
4. februar 2021
Med KIF Koldings flotte sejr over Fredericia Håndbold, så kan Ribe-Esbjerg HH kun bruge uafgjort eller allermest en sejr i ligakampen på lørdag mod SønderjyskE. De to hold plejer at stå godt til hinanden og udveksle nogle drabelige opgør som sidst 3. oktober, hvor holdene i Blue Water DOKKEN spillede 26-26. Her førte SønderjyskE med to mål ved pausen (14-16) og havde hjemmeholdet helt nede i sækken, men glemte at snøre den. Således førte SønderjyskE både (15-20), (18-23) og (22-25)
Med blot 1½ tilbage af kampen udlignede Mathias Jørgensen til (26-26). I den hæsblæsende slutfase misbrugte først Oliver Eggert på Søren Rasmussen i REHH-målet, mens Nicolai Nygaard måtte se sit skud reddet af Josip Cavar.
Skansen kan stækkes
SønderjyskE er stærke i Skansen – men har da også tabt kampe hjemme. Med senere oprustning vil Jan Pytlick gøre sig til få en sejr, som vil hold SønderjyskE på en af slutspilspladserne.
Behov for stærke skytter
Omvendt har cheftræner Kristian Kristensen brug for Runar Kárason og Nicolai Nygaard som sikre skytter bagfra – sidstnævnte skal ifølge et lokalt medie til fransk håndbold i den kommende sæson, men der er endnu ikke kommet en officiel pressemeddelelse herom.















































































