Tekst & Foto Johnny Tauman
26. april 2019
”Børn på Riberhus Privatskole går færre timer i skole om ugen end deres jævnaldrende kammerater i folkeskolen”, fortæller leder Søren Lüdeking, da RYK IND RIBE var besøg i de nye rammer på Skyttevej. ”Men det betyder ikke, at det faglige niveau tilsvarende er lavere. Vi har blot en helt anden måde at arbejde på – og fra skolestarten lærer børnene at have lektier for. Vi har faktisk en ”disciplin”, der omfatter ”at lære at læse lektier”, supplerer Søren Lüdeking med fokus på, at denne læring vil gavne videre i barnets uddannelsesforløb.

Riberhus Privatskole har fået fantastiske rammer på Skyttevej
Rift om pladserne
Riberhus Privatskole tilbyder på klassetrinnene 0.-6. at der er maksimum 20 børn / klasse, mens maksimum for 7., 8., 9. og 10. klassetrin er 24 børn / klasse. Der er rift om at blive optaget på skolen – og mange står på venteliste. I øjeblikket er der lidt under 300 børn på skolen, som ikke forventer at blive 2-sporet fra 0.-10. klasse. Leder Søren Lüdeking oplyser, at der fra august vil være to spor på følgende årgange: O. klasse, 1. klasse, 4. klasse og 6. klasse.

“Skolebiblioteket” befinder sig på 1. sal i æstetiske rammer
Få ledige pladser i 2019/20
”Hvis jeg her-og-nu som forældre ønsker at få mit barn optaget på Riberhus Privatskole, hvordan er så mulighederne?” Skoleleder Søren Lüdeking oplyser, at der kun er ledige pladser på kommende 0. klasser og 6. klasser. ”De nuværende to 5. klasser har henholdsvis 17 og 18 børn, så her er der fem ledige pladser”; siger skolelederen, som er faldet godt til i det nye job med kontor, der har udsigt til skolens egen idrætshal.

Hallen bruges flittigt i dagtimerne – alle børn er 6 timers idræt om ugen. Udlejning om aftenen kunne være en mulighed
Idræt har høj prioritet
Riberhus Privatskole prioriterer idræt meget højt – og kan slet ikke nøjes med de nye faciliteter på Skyttevej. ”Alle børn har 6 timers idræt om ugen – og i 0.-6 suppleres der tillige med svømning;” fortæller Søren Lüdeking, der kan oplyse, at skolen har gode aftaler med Ribe Fritidscenter, hvor de ældste klassetrin får del af deres idrætsundervisning.
Vikardækning er begrænset
Mange taler for tiden om vikardækning – og at børnene mister god undervisning. Hvordan klarer Riberhus Privatskole vikardækning? ”Jeg vil indledningsvis gerne sige, at vi har undervisere med meget begrænset fravær. Når det så er sagt, så har vi en aftale med 3 læreruddannede faste tilkalde vikarer, men vi kan naturligvis også have behov for ”studentervikarer”. Det er som hovedregel tidligere elever.

Alle kender alle – og dermed står der respekt om udstillinger af projekter på gangarealer
Trivsel på skoleskemaet
Riberhus Privatskole har ikke ”understøttende undervisning”, som den kendes i folkeskolen. Skolen vælger i stedet at satse på børnenes trivsel ved at afsætte 3 timer om ugen hertil i skolestarten. ”Det er en rigtig god investering,” siger skolelederen, som også fremhæver den daglige morgensamling for hele skolen som en gevinst for fællesskabet med sang, beskeder og fejring af fødselsdage.

Man fornemmer ikke, at der går mange børn på skolen – der er plads og rum til at bevæge sig i.
Tilsyn og middagsmåltid
Der er en klar politik omkring pauserne, hvor der føres tilsyn efter en ”gårdvagtsplan”. Ingen – og heller ikke børn i overbygningen, må forlade skolen i pauserne. Hvordan ser skolen på kostpolitik – der er jo en glimrende kantine på stedet? ”Jeg ville personligt gerne kunne servere et sundt middagsmåltid til alle børn hver dag, men børnetallet og driftsøkonomien hænger desværre ikke sammen,” siger skoleleder Søren Lüdeking, der dog selv går i front for den sunde kost.
SFO på skolen
Den kortere skoledag betyder, at næsten alle børn går i Riberhus Privatskoles SFO. På besøgsdagen var der 120 børn tilmeldt.

Skoleleder Søren Lüdeking nyder sit job på Riberhus Privatskole
Skoleleder med daglige rutiner
Skoleleder Søren Lüdeking møder daglig frem ved 7-tiden – og har helt præcise daglige rutiner.
Dagen starter i SFO’en, hvor der siges godmorgen til såvel børn, forældre og medarbejdere. Efter der er besvaret mails, prioriterer skolelederen at få snakket med lærerne i personalerummet inden alle er på plads i klasselokalerne kl. 08:00 – og så går den i faste rammer med undervisning for de små elevers vedkommende frem til kl. 13:30.

Store lyse lokaler med mulighed for pauseaktviteter – samt gruppearbejder i undervisningen
Godt samarbejde med Esbjerg Kommune
”Vi kan selvfølgelig fra tid til anden få behov for at trække på eksperter som fx psykologer, vejledere og fysioterapeuter – og her har vi et godt samarbejde med Esbjerg Kommune”, siger skolelederen som afslutning på besøget: ”Og her virker TVÆRS-ENHEDS-møder som et godt redskab”.
Riberhus bruger ikke Skoleintra
PS! Riberhus Privatskole anvender ikke Skoleintra – og børnenes lektier noteres manuelt i en fysisk skolekalender.










































































