Tekst: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
2. juli 2022
De værste skrækscenarier om gravearbejde med kloakseparering i Sct. Nikolaj Gade i sommerferien kan pakkes væk. – Vi skal ikke længere op ad gaden, fortæller medarbejderne fra Benny Andersen A/S, mens de står dybt nede i en “gravekasse”. Stykket fra Saltgade og forbi bygningen med Lasbo Photocare har tidligere været opgravet på kryds og tværs ved placering af kabler og rør, så derfor vil det være begrænset, hvilke fund Sydvestjyske Museer gør her. – Jeg kan se de forskellige kulturlag, fortæller Maria Knudsen, der endnu ikke kan sige noget om alderen – nok vikingetiden. Hun observerer gravearbejdet og er klar til at gribe ind, men forventer ikke, at de store “ting” dukker op. Det venter nok til kloakeringen i Tvedgade.
Det betyder, at spærringen af Sct. Nicolaj Gade snart kan se sin afslutning.










































































