Kulturpolitik – er det for børn?

Tekst og foto: Annette Brøchner Lindgaard
Mandag d. 15. maj 2023

Bliver Ribe behandlet rimeligt i tildelingen af kulturmidler? Den debat kører igen og igen. For nylig rejste Claus Pedersen, der er direktør for Ribe Fritidscenter og formand for den fælles turistorganisation for Vadehavskysten, spørgsmålet i medierne.

Efterfølgende redegjorde formanden for Kultur- og fritidsudvalget Jakob Lose i JydskeVestkysten for sit syn på den sag og hans konklusion, der bl.a. bygger på en ”skønnet” forvaltningsrapport, er at Ribe ikke bliver forsømt. Nærmere tværtimod.

Omdrejningspunktet for debatten er tilskud til festivaler og events. Det er en vigtig del af bestræbelserne på at skabe en tydelig kulturprofil i kommunen. Set med markedsføringsbriller dvs. i forhold til turisme og tilflytning alene, kan man godt argumentere for, at det er underordnet, hvor pengene bruges, så længe det er inden for kommunes grænser.

Men hvis man også interesserer sig for, hvad kommunens borgere og herunder kommunens børn får ud af pengene, så er det jo nogle helt andre ting, der skal drøftes. Og kommunen har faktisk en kulturpolitik. Den er vedtaget i efteråret 2022.

RYKIND har dykket lidt ned i kulturpolitikken for at undersøge hvilke kulturtilbud, der tilbydes til og bruges af borgerne i Esbjerg, og hvordan man vil sikre, at børn og unge – i hele kommunen – har adgang til den kultur, der er så vigtig for deres trivsel og udvikling? Især i tider med et enormt fokus på sociale medier og deres indflydelse på børn og unges liv og hverdag.

Eller sagt på en anden måde. Hvilke politiske værdier og målsætninger ligger til grund for kommunens arbejde med de grundlæggende hverdagskulturtilbud. De kulturtilbud, hvoraf flere er lovbefalede og som der hvert år bruges mange millioner på. I Kommunens budget for 2023 er der afsat 217,9 millioner kroner til drift af Kultur- og fritidsaktiviteter. Der må være nogen, der løbende tager stilling til, hvordan de penge anvendes, og om man får det ud af dem, som man ønsker. Også i Ribe.

Kulturpolitikken er bygget op omkring fire såkaldte kulturmiljøer med tilhørende handleplaner. Det er en pose  blandede bolcher. Den fjerde, kaldet det meningsfulde kulturmiljø, er kommet til senere end de andre. Tilsyneladende i forlængelse af den store budgetpost på 50 millioner, der er afsat til at brande Esbjerg som kulturkommune. Så man fristes til at spørge, om det betyder, at de tre første kulturmiljøer er meningsløse?

Lad det være sagt med det samme. Der står INGENTING i kulturpolitikken om, hvad man vil hverken med kommunens grundlæggende kulturinstitutioner som f.eks. Kulturskole, biblioteker m.fl. eller de selvejende, primært museerne, der får faste tilskud. De finansieres i 2023 med tilsammen 136.741.000 kr.

Det er derfor nærliggende at tænke, at der findes delpolitikker eller strategier, og man kan med en vis rimelighed forvente, at der findes årlige resultatrapporter. Men tilsyneladende ikke hele vejen rundt. RYKIND har henvendt sig til Esbjerg Kommune og har stillet forskellige spørgsmål for at få blive klogere på niveauet for kulturtilbud for børn og unge i Ribe med særligt fokus på Kulturskole og bibliotek. Almindelige spørgsmål som, hvordan budgetmidler og udgifter fordeler sig, og om man kan sige noget om sammenhængen mellem antallet af borgere i områderne og benyttelsen af de kommunale kulturtilbud. Det sidste kan man godt, men det første kan man slet ikke sige noget om.

Resultatet af aktindsigten rummer nogle overraskelser. Det viser sig nemlig, at der tilsyneladende er færre børn her i Ribe, der bruger bibliotek og kulturskole i forhold til, hvor mange der gør det i Esbjerg. Tallene viser at børn og unge udgør 3% af lånerne på Ribe bibliotek, mens samme gruppe på hovedbiblioteket i Esbjerg udgør 13,3 %. Tallene viser desuden at 2,3 % af befolkningen i Ribe modtager undervisning på Kulturskolen mod 2,9 % af befolkningen i Esbjerg. Det skal tilføjes, at det er meget svært at læse, hvad tallene egentlig dækker over og hvilke definitioner, der ligger bag. Men den almindelige opfattelse af, at Ripenserne er ”godt med” når det gælder kulturforbrug, stemmer ikke overens med de oplyste tal.

Kulturskolen har en strategi, som Kultur & Fritidsudvalget har nikket til i 2022. I den er Ribe nævnt, men alene i en hensigtserklæring. Bibliotekerne har tilsyneladende ingen strategi og henviser til sin fysiske struktur dvs. antallet af biblioteker og betjeningsspots, men uden at sætte mål på.

Begge områder er lovbefalede. Kommunen skal tilbyde biblioteker og musikskole, men at bruge de pågældende love som bagtæppe for udviklinge og tilpasning, giver ikke mening. Biblioteksloven er fra 2000 og musikskoleloven fra 2008 og der er immervæk sket en del siden. Især på den digitale front. Det er således ikke muligt at afgøre om alle  børn eller unge, har lige muligheder for at være kulturelt aktive.

Vi ved ikke, om der her i kommunen tages politisk ansvar for at de højtbesungne tanker om brugen af kultur til at styrke de enkelte barns identitet og sociale mobilitet, når ud i alle hjørner af kommunen. Vi ved, at der foregår noget i Esbjerg Østerby, men ikke andre steder. Kommuner landet over satser i disse år stort på børnekultur via folkeskolerne, men også via biblioteker, kulturskoler m.v. Mon vores politikere arbejder på noget tilsvarende og på en måde, der kan mærkes så langt væk som i Ribe?