Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, lørdag den 10. august 2024
Alle har mulighed for at komme med ideer og indspark til den kommende kulturnat, hvor temaet bliver ”Frivillig – blot til kyst”.
Det er gruppen, der står bag kulturnatten, som inviterer til sparingsmøde på spillestedet Termansens torsdag den 15. august fra klokken 16,30 til 18. Og komiteen inviterer alle med interessen i Kulturnatten til at komme.
Lene Unnerup fra komiteen fortæller, at man lige nu er ved at skrive ud med en invitation til alle de foreninger, man kan komme i tanke om: – Og der er sikkert mange, vi har glemt, men alle er velkomne.
– Er du med i frivilligt arbejde og har lyst til at deltage i Ribes Kulturnat, så kom til sparringsmøde, lyder det fra Lene.
Temaet i år er om frivillighed, at hædre mennesker, der arbejder frivilligt, at sætte fokus på det frivillige arbejde, og hvor store og vigtige opgaver, foreningerne og frivillige udfylder i dagens Danmark.
Komiteen er i gang med at arrangere endnu en kulturnat fyldt med underholdning, opgaver, debatter, musik, mad og meget mere. Kulturnatten er søndag den 13. oktober.
– Vi vil gerne sætte fokus på det frivillige arbejde blandt andet ved at lade så mange foreninger og grupper, som har lyst, komme med – med boder – debat – sjove indslag –yo yo konkurrencer mm, fortæller Lene Unnerup.
Interesserede i at deltage i sparingsmødet kan melde sig til Anne Reinholdt, mail@annereinholdtdesign.dk, eller Lene Unnerup, leneunnerup@dadlnet.dk tlf. 25399242.
Komiteen bag Kulturnatten består desuden af Bente Lyngsøe, Laila Vejrup, Vibeke Andersen og Bernd Hobohm.