Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, tirsdag den 31. august

En flok ildsjæle arbejder i øjeblikket ihærdigt på at få programmet til årets Kulturnat i Ribe på plads. Endnu er der mange løse ender, men der tegner sig et program, som vil inddrage det meste af byen med en masse spændende arrangementer.

Kulturnatten holdes søndag den 17. oktober, og det bliver i direkte fortsættelse af det store Folkemødet, der slutter netop søndag eftermiddag, hvor scenen bliver overdraget fra Folkemødet til folkene bag Kulturnatten.

Allerede nu ligger det fast, at der vil blive et arrangement med oplæsning af de tanker, sommange mennesker satte på skrift under samfundets nedlukning under Covid19.

Og det ligger også fast, at der er brugt for mange frivillige til at være med til at afvikle de mange events, som Kulturnatten kommer til at bestå af.

– Vi har brug for frivillige til en række praktiske opgaver. Med hensyn til folks skriverier under Covid19 tror vi, at der er rigtig mange, der har siddet hjemme og nedfældet deres tanker på skrift. Enten som dagbog, som digte eller noget helt tredje. De ting, vil vi gerne delagtiggøre Kulturnattens gæster i enten ved, at forfatterne selv kommer og læser op af deres værker, eller også ved, at de bliver sendt til os, og så sørger vi for, at de bliver læst op. Formentligt ved et arrangement i den gamle banegårds ventesal, som vi har fåetlov at låne, fortæller Lene Unnerup, der er en af arrangørerne af Kulturnatten.

Hvis der er nogle, der vil bidrage med indlæg til det arrangement, kan de henvende sig til skuespilleren Ole Barkentin på mail olebarkentin@gmail.com.

Er der frivillige,der vil give en hånd med ved den praktiske afvikling, er de velkomne til at henvende sig til Lene Unnerup på mail leneunnderup@dadlnet.dk