Tekst og foto: Ole Bendix
15. juni 2019.

Når man i dag besøger Gl. Hviding kirke virker den undseelig og står alene på den yderste gest i et barskt landskab og det kan være svært at forestille sig en basilika på dette sted. Men da antikvar ved nationalmuseet Ole Worm havde rundsendt et brev til landets sogne for at høre om mærkværdigheder fik han også et brev fra sognepræsten ved Hviding kirke i 1638:

”Hvidding sogn. Her findes slet intet hverken af runebogstaver, høje eller åer. En smuk kullet kirke er her, på hvilken var to høje spir, som to tvilling-jomfruerne skulle have ladet opsætte, efter hvilke skibsfolkene, som sejlede på Vesterhavet, havde deres landkending; og det kan vel være hen ved 100 år siden, de faldt ned udi sommeren.”

Men her 9 kilometer sydvest for Ribe var der i middelalderen travlt med ud- og indskibning af varer over Hvidding nakke. En gesjæft, der overgik Ribe f. eks. da der anløb 100 skibe i foråret 1638 mod kun 20 skibe til Ribe å´s munding. Allerede her i 1600-tallet ”sejlede de større skibe altså ikke op gennem åen til Ribe.”

I 1689 afsendtes 7000 danske hjælpetropper fra Hviding nakke til England under opsyn af et admiralsskib fra Holland.

Hviding kirke har ligget ud for en stor havneplads, som antydet ifølge ribehistorikere går tilbage til vikingetid. De største vikingegårde i hele Danmark er netop udgravet her omkring Hviding kirke. Ved restaureringen i 1907-13 fandt man de flotteste kalkmalerier fra Elben til Skagen i korrundingen, men de forsvandt som en del af restaureringen. Men der er stadigvæk en lang smuk frise med bl.a. en kogge af hansatype) for anker.

Men lige så spændende var fundet af tre sjældne spidsbuevinduer med lysning som et syvdelt blad, som sidder højt oppe i nordmuren. Sammen med fundamenterne til de to tvilling-tårne med et grundmål på 8×8 meter for hver i den vestlige ende er det tydeligt, at her var planen at færdiggøre en basilika med tre kirkeskibe. En basilika er en kirke med et skib i midten og et sideskibe på hver side. Ribe domkirke er en basilika med hele 5 skibe ved siden af hinanden i dag. De to ekstra sideskibe på Gl. Hviding kirke blev dog aldrig til noget.

Med omlægning af gulvet i begyndelsen af 60´erne fik man endelig vished for den store plan om en basilika på denne øde forpost i landskabet:

”Vi fulgte udstrækningen af de fundamentspor og endte helt ude på kirkegården. Stor var overraskelsen. Ragende godt og vel 5 meter uden for kirken med henholdsvis nord og syd lå to kvadratiske fundamenter på ca. 8×8 meter. Der har simpelt hen været to regulære tårne på kirken og mellem disse en forhal med portal.”

Der er vel kun én plausibel begrundelse for disse himmelrejsende kirkeplaner for Hviding kirke:

”Ret ud for kirken ligger Hvidding nakke, en sandbanke, som har spillet en stor rolle for skibsfarten på Ribe å. Den omtales undertiden som Ribes vigtigste ladeplads i middelalderen, og til langt op i 1600-tallet var ”Æ nak” den største udskibningshavn for studeeksporten.”

Denne eksport til tyske og hollandske byer var mere rentabel end landtransporten, hvor en stud nemt kunne tabe sig 80 kg. Og netop her ved Hviding nakke har der været et stort eksporteventyr, som formodentlig satte sig spor i den, i dag lille og undseelige kirke ud for ”Æ nak”.

Kilde: Skalk nr. 3 1964 ”De faldt ned midt udi sommeren”

Pjecen: ”Hvidding kirke” udgivet af menighedsrådet 1998 ved Knud Haugmark.