Tekst & Foto: Johnny Tauman
11. oktober 2023
Vadehavshoveder har fået farver! Multikunstner Jeppe Rosenstand Køser har haft travlt med at eksperimentere – og arbejde med sine brændeovne . Han står nu godt rustet til vinteren med varmesikring i hvalens bug. – Jeg har fået lavet brændeovnene både ind i hvalen og udenfor. Der er kommet låger i vandvarmeren og en ny ovn inde i hvalen, fortæller Jeppe til RYK IND RIBE.
- Ny ovn inde i hvalen
- Låger i vandvarmeren
- Udendørs ovn (Privat fotoserie)
Udvikling af Vadehavshoveder
Samtidig har han videreudviklet de vadehavshoveder, som han sælger fra en vejbod – nu med farver.
RYK IND RIBE beskrev tilbage i marts 2019 salget af vadehavshoveder og anvendte dengang dette foto som illustration.

Arkivfoto fra marts 2019
I dag ser hovederne således ud. De er resultatet af et eksperiment med hvid cement, marmorpulver og akvarelfarver.
Desuden er salget langs vejen blevet udvidet med forskellige effekter.