Tekst og foto: Renè Jørgensen
28. september 2020.
Krydset Nørremarksvej/ Trojelvej spærret.
Fra morgenstunden var det ikke muligt at krydse vejen fra Nørremarken til fx Industrivej. Et asfaltarbejde er i gang i krydset, og arbejdet forventes færdigt fredag eftermiddag den 2. oktober.
En vejindsnævring i forbindelse med arbejdet gør, at man heller ikke må svinge til højre fra Industrivej mod Plantagevej. I lang tid har man heller ikke kunne svinge til venstre i krydset ad Industrivej, det må man stadig ikke. Både svingningerne til højre og venstre bliver dog ikke respekteret af alle bilister, så bruger man vejen, skal man være ekstra opmærksom i krydset.
Når arbejdet i krydset er færdigt den 2. oktober, vil vejen være som før asfalteringen, og først medio november skulle hele arbejdet være afsluttet.