Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 3. oktober

Hvis alt går efter planerne i byrådets udvalg for teknik og miljø bliver krydset Klostermarken-Obbekjærvej gjort mere trafiksikker.

Det skal ske ved, at der på Obbekærvej etableres baner til biler, der skal svinge henholdsvis til venstre og til højre for at komme fra Obbekærvej ind på Klostermarken. Desuden skal den eksisterende cykelsti rykkes tilbage, og der skal etableres en markeret overgang på Klostermarken, så cyklisterne ikke skal krydse kørebanen lige i selve krydset.

De to svingbaner skal bruges af de bilister, der kommer henholdsvis fra Ribe og fra øst og skal dreje ind i boligområdet. Det vil lette trafikafdelingen specielt, når bilisterne kommer fra byen og skal ind i området. Som det er nu, holder de på Obbekærvej for at afvente eventuelt modkørende trafik. Men svingbanen vil de ikke stoppe andre bilister.

For at kunne etablere svingbanerne, skal der erhverves jord dels fra to private lodsejere og dels fra arealer, der i forvejen ejes af kommunen.

Teknik- og byggeudvalget har netop sagt god for planerne og bemyndiget forvaltningen til at optage forhandling med lodsejerne om afgivelse af den nødvendige jord. Desuden har udvalget sagt ja til, at der må indledes en ekspropriation, hvis ikke man ved forhandling kan erhverve jorden.

Sagen er rejst efter et forslag fra grundejerforeningen i Klostermarken og skal nu lige en tur i økonomiudvalget og byrådet, inden den er endelig vedtaget.