
(Arkivfoto 2024)
Tekst & Foto: Johnny Tauman
31. maj 2025
Team Esbjergs onde ånd, Giör, gjorde det igen – vandt semifinalekampen med et enkelt mål og er dermed kvalificeret til finalen søndag. Team Esbjerg skal derimod løfte sig i bronzekampen, hvor modstanderen findes senere i eftermiddag.
OPtur blev til NEDtur før pausen
To gange i første halvlegs slutfase kæmpede Team Esbjerg sig frem til uafgjorte resultater. Efter 24 minutter viste måltavlen (13-13) og blot et par minutter senere (14-14). Desværre for Team Esbjerg trak Giör igen fra og kunne gå til pausen med en tomåls føring.
Fra kampens start scorede først Kristina Jørgensen til (1-0) og herefter var der Henny Reistads tur.
Det blev en svær start for Team Esbjerg, hvor defensiven haltede og dermed også redninger i målet. De mange tekniske fejl og ingen redninger gjorde det svært. Giör kom flere gange foran med tre mål (6-3) og (9-6), men Team Esbjerg fortsatte at kæmpe uden dog at nå helt op. Cheftræner Tomas Axnér forsøgte med et målvogterskift, Amalie Milling erstattede Anna Kristensen, mens forsvaret blev ommøbleret til 5-1 formation.
Mulighederne var der, men et skud forbi et tomt mål og misbrugt straffekast var dyrt. Kan Michala Møller løfte sin indsats, så kan hun blive afgørende – scorede sit første mål til (16-15).
Dårlig start på anden halvleg
En udvisning af Line Haugsted i begyndelsen af anden halvleg blev dyr. Giör bragte sig for første gang foran med fire mål.
Noget senere var Merel Freriks på pletten og fik reduceret til 19-18, men Team Esbjerg formåede ikke at udnytte sine chancer, når uafgjorte resultater var en mulighed. Henny Reistad kæmpede godt, men kunne ikke gøre det alene.
De brændte straffekast, tekniske angriberfejl blev dyre, og selvom Team Esbjerg fik gyldne muligheder med et velsmurt 7-mod-6 spil med flere scoringer af Kaja Kamp, så indkasserede de også de billige scoringer i Giörs kontraspil.
Og så var det da også lige ved og næsten, da Henny Reistad scorede til 27-26 med fire minutter tilbage.
Hold da op, hvor tæt!
To straffekastscoringer af Dione Housheer var med til at afgøre kampen i Giörs favør.
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut – Giör nævnt først
7-4, 10-8. PAUSE 17-15, 22-20, 24-22, SLUT 29-28
Målscorere
Giör: Dione Housheer 7
Team Esbjerg: Henny Reistad 7, Live Rushfeldt Deila og Judith Van der Helm hver 4, Kaja Kamp Nielsen og Sanna Solberg hver 3, Mia Emmenegger og Elin Hansson hver 2, Merel Fredriks, Line Haugsted og Michala Møller hver 1
Næste kamp
Søndag spiller Team Esbjerg som sidste bronzekamp. Modstanderen findes i kampen mellem Odense Håndbold og Brest, der afvikles senere søndag