Tekst & Foto: Johnny Tauman
31. marts 2022

Den 23-årige tilflytter fra Nordjylland, Kristiane Hansen blev den første kvinde i den separate bestyrelse under KVIK 70 – Kviks Venner. Formanden Knud Erik Thuesen har hidtil med humor og fast hånd ledet gruppen af mænd, som står for mange praktiske opgaver, men nu bliver tonen måske lidt anderledes. – Det glæder mig virkelig, at Kristiane skal være en del af teamet, lyder det fra Knud Erik, da han sammen med mere end 30 frivillige er samlet for at planlægge såvel idrætsugen og det udsatte jubilæum. Kviks Venner udlejer bla. et certificeret telt på 12×24 m, sælger frugt mm. i december, passer legeplads, planlægning af dilettant sammen med deltagerne mm.

Kristiane har smøget ærmerne op og er klar til at sætte gang i arbejdet

Kristiane nyder at hjælpe til i lokalsamfundet. Hun flyttede for to år siden sammen med din kæreste – og læser til pædagog, men drømmer da om et mindre landbrug, hvor der også bliver plads til et par heste. Hun er nemlig en habil rytter. Så du drømmer om at blive ”landmandskone”? Med et stort smil nikker Kristiane, og så får RYK IND RIBE ikke mere information i denne omgang. Hun må nemlig videre i gruppearbejdet med planlægning af festlighederne i juni.