Tekst & Foto: Johnny Tauman
15. april 2024

Krisen kradser – egenkapitalen er væk i Roager Brugs. Derfor opfordrer Alex Sørensen på personalets og bestyrelsen vegne til dialog med borgerne, der bor i Spandet, Høm, Frifelt, Vesterbæk, Ø. Aabølling. Lundsmark og Roager.

Tidsfristen er to måneder

Formanden skriver sit oplæg til generalforsamlingen på torsdag i Roager Medborgerhus kl. 20:00:
Grundlaget for at videreføre Brugsen i Roager smuldrer. Tidsfristen er et par måneder, og vi beder dig tænke på, hvad du bruger Brugsen til.
Efter to år med store underskud ser fremtiden ikke godt ud. Egenkapitalen er væk, og der er ikke penge til videre drift.

Bestyrelsen udtrykker bekymring for, at

  • Huspriserne vil falde
  • Muligheden for ar hente pakker og medicin vil forsvinde
  • Brugsen sælger ”det vi lige står og mangler”
  • Ældre må flytte fra området

Roager Brugs er ikke bare et indkøbssted – det er områdets samlingssted.

– Derfor vil vi opfordre til, at HELE LOKALOMRÅDET står sammen, så fællesskabet kan sikre overlevelsen af Brugsen, lyder det fra Alex Sørensen

Mulighed for spisning

Der er mulighed for at deltage i spisning fra kl. 19:00 – billetter kan købes i Roager Brugs. – Vil man kun deltage i Generalforsamling, bedes man sende en SMS eller mail til formanden Alex Sørensen (af hensyn til opsætning af stole):  mobil: 40122102   e-mail: alesr@esbjerg.dk