Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 2. marts

Det bliver sværere og sværere at få frivillige indsamlere. Det oplever de organisationer, der organiserer de store landsindsamlinger, og blandt dem er Kræftens Bekæmpelse.

For at imødegå problemet, startede den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse sidste år et nyt tiltag, der gik ud på at skaffe ”fyrtårne” rundt i de enkelte sogne. Det blev så stor en succes, at ordningen i år udvides.

Kræftens bekæmpelse har landsindsamling den 29. marts, og allerede nu er man i fuld gang med at skaffe indsamlere og organisere den store indsamling.

Sidste år kunne lokalbestyrelsen glæde sig over et bedre indsamlingsresultat på grund af de såkaldte ”fyrtårne”, der virker som ambassadører for indsamlingen i de lokale sogne.

Det fortæller tre medlemmer af bestyrelsen, Ulla Sundtoft, Thomas Petersen og Dorthea Rahbek. De tre glæder sig over fremgangen sidste år i forhold til forrige år, og de håber naturligvis på et endnu bedre resultat i år.

Samtidig er de glade for ”fyrtårnene”, som de siger gør en stor forskel samt for de indsamlere, der har meldt sig. Der kan dog stadig bruges flere. Også den indsats Frøs Sparekasse yder ved at stille lokaler og optællingsmaskine til rådighed, når de mange indsamlere kommer med deres bøsser, er en uvurderlig hjælp.

Det er Lydia Aaskov, tlf. 20673284, der koordinerer indsamlingen, mens fyrtårnene er Kurt Bendum, Spandet, 28832311, Beth Johnsen, Roager, Høm, Seem, Vesterbæk og Ø. Åbølling, 29821183, Irene Pindborg, Tange, 29605616, Thomas Petersen, Indre By, 24645811, Ulla Sundtoft, Nørremarken, 29210658, Sonja Bjerregaard, Ø. Og V. Vedsted, 50522687, Pia Andersen, Lustrup, 30329618, Josefine Krabbenhøft, Gredstedbro, 29787062, Bodil Tørnqvist, Egebæk-Hviding, 27682563..

Folk, der vil give en hjælpende hånd ved indsamlingen, er velkomne til at ringe på et af de respektive numre.