Tekst og foto: René Jørgensen
17. maj 2019.

Korte kjoler, nedringede bluser og Jungs i lederhosen og stikkelsbærben.

Der manglede ganske enkelt ikke noget, da de 1426 tilmeldte til Tulibierfesten fandt teltet og slap den opsparede tyrolerstemning løs.

For fjerde år i træk kunne arrangørerne melde alt udsolgt, og så var der endda en venteliste på 100. I otte år har Tulipanfesten med succes gennemført tulibierfesten i bedste tyrolerstil.

Det er et flot syn når de rødternede skjorter og lederhosen indtager festpladsen, og yndigt er det, når de får følge af skønne kvinder i korte kjoler og nedringede bluser. Enkelte af de kvindelige deltagere, havde da også et par linjer stående lige under kjolen. Det var næppe et datostempel, eller en returlabel, hvis festen skulle blive for ”grov”. Nok nærmere er det en lille sød ”tato”, med et citat, men man skal meget tæt på for at se det, og det gør man selvfølgelig ikke som fotograf.

Der blev gået til den. Teltet åbnede kl. 17.00 og enkelte af de festklædte skulle da også lige aflægge toilettet et besøg. I bedste stuntmanstil var der en ung dame der kom ud uden at bruge trinene på trappen, men der skete heldigvis ikke noget. Om det var for meget bier eller et glat gulv vides ikke.

Kl. 21.00 gik den vilde jagt henover dansegulvet. Toner til tyrolerbandet Top Seven fik folk på gulvet. Helt vildt blev det, da der kom Kim Larsen og Gasolin ud af højtalerne.

Tilbage til de tre unge damer fra Rødding, der havde haft en god aften, og som billedet vidner om, var de stadig helt klar til de sidste timer i teltet. Imponerende.

Folk var glade, og festen forløb fint. Ved barerne var der trængsel, men der var nu også ”varmt” i teltet.

Det er tradition, når det er bedst.

Vi bringer lidt billeder fra festen, følg prikkerne under det første billede.