Tekst og fotos Hasse Jørgensen, tirsdag den 13. oktober.
Hvis disse mure kunne tale, tænk hvilke historier det ikke kunne blive til?
Siden 1626 har murene stået i Præstegade 27, hvor Karin og Niels Grün nu fylder de gamle rum med liv. Rum, der bærer navne som kapellet, nissestuen, champagnegangen og Hertug Hans Stue, og som alle har en historie, der refererer til navnet.
Det vender vi tilbage til.
For udvendigt har Karen og Niels Grün for nogle dage siden fundet et lille kors skåret ind i det spær, der stikker udenfor muren. Fundet er gjort få dage, før Sydvestjyske Museer opfordrede både store og små til i efterårsferien at gå på jagt efter de symboler, der i middelalderen var såre almindelige ikke alene i Ribe men i middelalderhuse over hele landet.
Det er symboler, der enten tjente til at holde hekse og andet ondskab ude, at nedkalde dårligdom over det pågældende hus eller skulle modvirke det sidste.
– Og vi har fået at vide, at vores kors skulle tjene til at holde hekse og andet troldvæsen ude af huset, fortæller Niels Grün, der i øvrigt er i gang med en omfattende renovering af husets facade.
Han erhvervede huset for 24 år siden, og det har siden gennemgået en omfattende renovering, så det i dag er totalt istandsat.
– Og det er den sidste, store renovering, jeg er i gang med. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 20 år mere, lyder det med et grin fra den tidligere dyrlæge.
Han har i øvrigt besluttet, at de materialer, der skal bruges til renoveringen, skal være mindst 300 år gamle af skyldigt hensyn til det gamle hus. Og sådan er det blevet. Der er hentet materialer fra Nationalmuseets lager til det totalt fredede hus, og der er hentet masser af materialer og sten mange andre steder fra.
Således er træet til yderdøren hentet i Sydtyskland, fragtet til Nordjylland for at blive savet til, og en naver har derefter lavet døren, så den svarer helt til den oprindelige.
Og tilbage til stuenavnene.
Kapellet har fået sit navn, fordi der her oprindeligt lå en spansk soldat begravet under gulvet. Hans gravsten fandt Karin og Niels Grün i haven. Den blev bragt tilbage til stuen.
Nissestuen fik sit navn, for under den store, indvendige renovering, forsvandt der 12 tommestokke fra rummet.
– Vi havde et par venner til at hjælpe os, og der forsvandt hele tiden tommestokke, så vi måtte købe nye. Vi kunne ganske enkelt ikke forklare, hvor de blev af, og de er aldrig fundet siden, fortæller Niels Grün.
Hertug Hans stue fik navnet, fordi stenene til renoveringen af rummet stammer fra Haderslevhus, hvor Hertug Hans boede.
Og champagnegangen fik sit navn, for mens Karin og Niels Grün var bortrejst, fik gode venner åbnet den hoveddør, der førte ind til gangen, så de kunne modtage Karin og Niels med champagne, da de kom hjem.
Nu skal facaden gøres færdig med kalk, og det betyder, at det bindingsværk, muren er forsynet med, bliver kalket over og derved skjult.
– Sagen er, at i gamle dage var det billigere at bygge et hus med bindingsværk fremfor et hus, der udelukkende bestod af sten. Når man så byggede med bindingsværk, kalkede man træet over sammen med stenene for at skjule, at man havde bindingsværk og ikke råd til et fuldmuret hus.
– Det var først, da tjæren kom frem og huse med bindingsværk i øvrigt blev sjældne, at man fremhævede træet med tjære, fortæller Niels Grün.
Inden døre er sten og bjælker mærket, så man ved, hvor de kommer fra.
Det lille kors skulle holde uvæsen borte.
