Tekst: Renè Jørgensen – foto: pressefoto

SØNDAG DEN 11. SEPTEMBER 2022 KLOKKEN 16.00

Koncert med Carl Nielsen-Kvintetten i Vilslev Kirke

Kongeåpastoratet Vilslev Kirke inviterer til koncert med Carl Nielsen-Kvintetten, der blev etableret i 2006 og består af 5 unge energiske fyre, som ved siden af at turnere med Kvintetten også bestrider soliststillinger i Copenhagen Phil og Malmø Operaorkester.

De har alle det tilfælles, at deres musikalske grobund blev lagt i Tivoli-Garden, hvor de efter eget udsagn har marcheret haven tynd.

I 2015 vandt Kvintetten 1. pris samt prisen for bedste fremførelse af Carl Nielsens Blæserkvintet i den meget prestigefulde Carl Nielsen International Chamber Music Competition.

Carl Nielsen-Kvintetten består af:

Kenny Staskus Larsen – tværfløjte
Carl Julius Lefebvre Hansen – obo
August Finkas – klarinet
Christian Vinther – horn
Johannes Herjö – fagot

Koncerten er gratis og alle er velkomne

Sted: Vilslev Kirke, Vesterbyvej 1B, 6771 Gredstedbro