Tekst Hasse Jørgensen, foto pressefoto. Søndag den 20. januar

Den planlagte koncert med Oysterband, der skulle have været spillet på Brorsons Minde, er på grund af pladsmangel flyttet til Ribe Katedralskole.

Koncerten holdes onsdag den 30. januar, og billetter, der er købt til Brorsons Minde, kan bruges til katedralskolen.

Oysterband spiller levende folk-rock, og det har de gjort siden midt i 80’erne.

Selvom musikken ikke er traditionel engelsk folkemusik, skinner kærligheden til “rødderne” igennem, og Oysterband er kendt for sin gode musik.

Bandet opstod i og omkring Canterbury, hvor nogle af medlemmerne studerede. I 80’ernes England med fokus på rock og postpunk var det svært at placere Oysterband, og det var ikke særlig hipt at være et folk-band. Men musikken trak alligevel et publikum til, og de blev siden beskrevet som nogle af grundlæggerne af den engelske folkrock.

Bandet har besøgt Ribe flere gange og har hver gang leveret fremragende præstationer.

En koncert med Oysterband er en stærk og dynamisk oplevelse. De er kendt for at levere varen plus lidt til.

Medvirkende: John Jones – Voc, Ian Telfer – Violin, Allan Prosser – Guitar, Al Scott – Bass, Adrian Oxaal – Cello, Peter Flood – Trommer

Billetpris kr. 275,- (nummererede pladser). Købes på tlf. 21691263 – gerne via SMS. Koncerten arrangeres af Musik og Kulturforeningen Quedens.