Tekst Hasse Jørgensen, kort Esbjerg Kommune, onsdag den 27. august 2025
Der arbejdes fortsat med planerne for opsætning af en solcellepark ved Kærbøl nord for Ribe, og nu har Esbjerg Kommune indkaldt til et borgermøde om sagen.
Mødet holdes mandag den 8. september fra klokken 19 til 21 i Farup Fælled (festsalen). Alle er velkomne, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.
Borgermødet er starten på en dialog- og projektudviklingsfase mellem lokalsamfundet, ansøgerne og Esbjerg kommune. Der er ikke truffet beslutning om, hvorvidt der kommer et anlæg, eller hvor stort et eventuelt anlæg kan blive.
På borgermødet vil der være information om det ansøgte projekt og den videre proces, herunder inddragelse af lokalområdet.
Kommunerne er forpligtet til at arbejde for opstilling af vedvarende energianlæg. Esbjerg Byråd har vedtaget, at man ønsker, at det sker med lokal forankring og på baggrund af en åben og inddragende proces. Derfor inviteres der til borgermødet.
I det aktuelle tilfælde er det Unison Energy, der har søgt om tilladelse til at opsætte en solcellepark på et område