Tekst og foto: Renè Jørgensen
4. december 2022.
Kommunen har meget at byde på
Kunst og kultur har vi meget af i kommunen. Det er ikke kun i Ribe man får de gode oplevelser.
Bramming Egnsmuseum er et lokalmuseum, der har til huse i Brammings nedlagte elværk. Museet åbnede i 1994 efter omfattende indsamlinger siden 1960’erne forestået af Byhistorisk Arkiv Bramming. Museet viser skiftende udstillinger om kulturhistorie, kunst og kunsthåndværk kan man læse på Wikipedia.
Det var i 1890erne Bramming fik sit første ryk i udviklingen. Før den tid var der en periode med beskeden vækst siden den spæde start i 1874, hvor byen opstod omkring den nye jernbanestation.
Brammings historie fra start til i dag kan ses i montrene i udstillingen. Særlig 3 – 4 af dem tiltrak min opmærksomhed. For mens tonerne fra bandet Kupmagerne lyder i salen, falder mine tanker på den tid, som meget af musikken handler om. Der er flaget med – Nej tak til atomkraft. En gammel pladespiller og en singleplade på skiven. Der er partisantørklædet, som varmede min hals i mange vintre i 70´erne. Den klassiske læderjakke til alle knallertkørerne. Gamle telefoner og meget mere.
Museet er virkelig et besøg værd.
Og det er netop egnsmuseet der denne søndag trækker borgere fra Ribe og tidligere ripensere til et musisk indslag i elværkets lokale. Bandet Kupmagerne kiggede forbi og gav 45 minutters herlige toner, der bød på bl.a. The Eagles og Beatles. Koncerten startede op med Garden Party af Ricky Nelson, efterfulgt af numre som Lady Madonna, Stand by me og Allways on my mind. Ikke noget at sige til, at de mange ”gråhårede herrer” nynnede med og foden taktfast holdt rytmen under stolene. Nu var det jo ikke kun herrerne der var gråhårede. De kvindelige tilhørere med denne hårfarve, havde naturligvis været forbi frisøren for en farvning. Måske var det for at passe ind i den tidsalder musikken var fra. De 45 minutters underholdning gik alt for stærkt, og der måtte klappes meget højt og længe for et ekstra nummer. Sådan da.
Ekstranummeret var Malaga fra 2006 med Thomas Helmig. Mon ikke de fremmødte sendte en venlig tanke til Helmig i hans store sorg over at have mistet sønnen Hugo.
Her er et vers fra sangen:
Og nogle døre
Må man lukke, før at verden ka’ bli’ større.
Jeg slutter fred med det hele.
Alle sammen, hver og én, mens jeg venter.
Åh ja.
På at komme hjem igen.
Et vers verden har brug for i disse tider.
Når Kupmagerne spillede på museet søndag, var det fordi bandets trommeslager, Kim Kruchov, er manden bag museets særudstilling for tiden, ”SkaberGlæde”. En god udstilling man bør se. Det var der rigtig mange der gjorde denne søndag i december.
