Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Rene Jørgensen, mandag den 24. februar

Det første skridt er taget til, at Ribes forretninger i den indre by må holde åbent fredag den 8. maj, St. Bededag.

Det er Ribe Handelsstandsforening, der har søgt om tilladelsen, idet St. Bededag falder midt i tulipanfesten, der holdes i dagene fra den 7. til den 10. maj. Normalt er det ikke tilladt butikkerne at have åbent St. Bededag, men der Kn undtagelsesvis gives tilladelse af Erhvervsstyrelsen ved specielle lejligheder efter indstilling fra byrådet.

Derfor har handelsstandsforeningen søgt Esbjerg Byråd om tilladelse til at holde åbent den dag. Borgmester Jesper Frost fortæller, at økonomiudvalget i enighed har besluttet, at det skal indstilles til Erhvervsstyrelsen at tilladelsen gives.

Erhvervsstyrelsen har tidligere år givet tilladelsen.