Tekst: René Jørgensen foto: privat.
26. november 2018.
Kommunal oprensning af bæk på privat grund efterladt uden reetablering.
Det var en noget uforstående beboer på Hillerupvej 32 i Farup, der en dag kom hjem og så, at der i familiens have var dybe kørespor nederst i haven.
– Jeg vidste ikke at bækken skulle oprenses, ingen har spurgt om lov til at benytte min grund, men selvfølgelige skal kommunen da have lov til at lave arbejdet, men de kunne da godt ordne det nederste af haven igen da de var færdige, fortæller en irriteret Martin Johnsen.
– Jeg kontaktede kommunen for at høre om de kom og reetablerede min græsplæne, det er nu 4 uger siden, og jeg skal nok ikke regne med de kommer, for som jeg fik at vide i telefonen, var det noget de havde ret til at gøre, og så var det da bare ærgerligt hvis jeg ikke var tilfreds med den sporkørte græsplæne.
Martin Johnsen, der bor på adressen er godt nok selv anlægsgartner, og kan selv udbedre skaderne på græsplænen, men det er vel ikke meningen at man selv skal stå for det.
– Vi har boet her i 2 år og der er første gang bækken er blevet renset op, men hvorfor får vi ikke noget at vide om det før arbejdet startes, spørger Martin Johnsen, der ikke kunne slå græsset hen over de dybe spor i græsplænen efter entreprenørmaskinerne.
Sådan gør man bare ikke, så` det sagt.