Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, onsdag den 12. februar 2025
Kulturnatten har netop fået sin egen hjemmeside, og den vil man gerne gøre endnu mere attraktiv ved at få nogle billeder fra sidste års kulturnat.
– Vi har ikke penge til at købe billeder fra professionelle fotografer, og vi tror, der er mange amatørfotografer, der har taget rigtig mange gode billeder fra Kulturnatten, så vi håber, at nogle af disse vil sende billederne til os, fortæller medlem af komiteen bag Kulturnatten, Anne Reinholdt.
Hun fortæller videre, at man selvfølgelig vil oplyse navnet på de personer, hvis billeder bliver offentliggjort på hjemmesiden.
– Vi ville gerne, at hvis der er nogle, der har op til fem gode billeder fra kulturnætter i Ribe, om de så vil sende dem til os, siger Anne Reinholt.
Adressen er Info@ribes-kulturnat.dk