Foto og tekst: Johnny Tauman
24. juli 2018
Midt i sommerheden er det en fornøjelse at gå en tur rundt om Slotsbanken, hvor man fornemmer mange timers arbejde i kolonihaverne med blomsterdufte og ved nærmere eftersyn kan opleve det ene blomsterparadis efter det andet.

Det handler om at skabe de bedste vilkår for vækst – og forhindre “tyveri”.

Imponerende blomsterverden
Solsikker imponerer i tørken
Morgenfruer og valmuer er der nok flest af, men også solsikker fanger blikket med de store gule randkroner og den brune midte med en masse små kerner.

Botanikere elsker kurveblomster
Botanikere elsker familien med kurveblomster, og nogle solsikker har en mørkere midte, der kun kan opdages under ultravioletlys – men insekterne kan se den og bliver derved udnyttet som bestøvere.
“Tyven” er fundet – solsorten!

Solbærene var modne og flere fugle kunne ikke stå for fristelsen

Solsorten var en af de større forbrydere!
RYK IND har to gange været forbi kolonihaverne – midt og sidst på formiddagen – og ikke truffet en eneste ”haveejer”. De står nok op med solen – og efter morgenkaffen er de atter på vej hjem i skyggen?
Jamen, har besøgene så været totalt uden liv! Nej! Solsorte har konstant været på jagt efter de modne solbær, men også haft tid til at folde vingerne ud og tage solbad i det varme sand!
Havelågen er sikret mod udbudne gæster

Havelåge sikret med kædelås

Flot “allé” til Slotshytten

Flot og dekorativ velkomst til Slotshytten
Altid har de gæve ”havejere” formået at få afgrøder ud af sandjorden – og for det meste har de været forskånet for indbrud og tyveri af afgrøderne! Ved en have nær Flyverbakken er der som ”sikkerhed” sat kædelås på havelågen, mens det var anderledes ”frit” hos haven med ”Slotshytten” over for dæmningen til Slotsbanken.
PS! Alle fotos er taget med teleobjektiv – så det er ikke RYK IND, som har smagt på afgrøderne!
Hvad byder fremtiden på?

Domkirken knejser over Slotsbanken – mon haverne er i fare?
Vi ville gerne have bragt noget om ventelisten til kolonihaverne – og den årlige afgift, men har ikke truffet den oplyste kontaktperson – men måske kan du hjælpe? En gang talte man om, at lejemål ikke ville kunne fornys for haverne mod nord-vest – passer det mon? At skiltet til haveaffald er væltet er vel ikke et signal?

Tidligere have anvendes nu til affald!