Tekst Hasse Jørgensen, foto politiet, onsdag den 25. august

En bilist kan se frem til en betinget frakendelse af retten til at køre bil, ligesom der venter en større kontant bøde. Årsagen er, at bilisten blev målt til at køre 91 kilometer i timen i Hviding, hvor den højeste tilladte hastighed er 50 km i timen fordi der er tale om bymæssig bebyggelse.

Politiet var tirsdag aften til stede i Hviding efter henvendelse fra bekymrede borgere, der mener, at der køres for stærkt.

Og noget tyder på, de har ret, for ud over den meget hurtige bilist blev der skrevet yderligere 28 færdselssager, og fem af disse medfører, at bilister får et klip i kørekortet. Det oplyser politiet på Twitter.