Project Description

Tekst & Foto: Johnny Tauman
4. december 2021

”Når enden er god, er alting godt”, siger man i Tyskland – og det er såmænd også konklusionen på en forfærdelig ligakamp i Blue Water DOKKEN, hvor de få lyste op. Når det er sagt, så fik Ribe-Esbjerg HH de to point trukket hjem med hiv og sving mod Skive FH, som på forhånd var kategoriseret som et fire points opgør. Kampen sluttede (26-23) efter, at hjemmeholdet havde været bagud med (13-15) ved pausen.

Christoffer Langerhuus vokser med opgaverne

Uskøn første halvleg

Ribe-Esbjerg HH leverede en 1. halvleg med masser af personlige fejl – og var kun tæt på udeholdet ved stillingen (0-0) og (1-1). Udeholdet trak fra og kom foran med fire mål efter godt 12 minutters spil (4-8). Afstanden mellem holdene var mere eller mindre konstant på fire mål (5-9), (6-10), (7-11). Både Jonas Larholm og Torben Petersen spillede med lavt bundniveau, men heldigvis viste Jonatan Mollerup gode takter. På bænken sad William Aar, som ikke var spilleklar. Hans gåpåmod og aggressive målsøgende spillestil var savnet.

Marcus Mørk forsøgte sig med flere skudvarianter

Et minut før pausen tilkæmpede Marcus Mørk sig et straffekast, som Mathias Jørgensen misbrugte. Så i stedet for (14-15), så skulle Søren Rasmussen trække endnu en stor redning frem 2 sekunder før pausen for at holde afstanden på to mål.

Det ukoncentrede spil fortsatte

I anden halvleg blev der i de første 20 minutter vist ukoncentreret håndbold, selvom REHH da ellers fik kontakt ved Torben Petersen (15-15) i ”det tomme mål”. Udvisninger til Miha Zvizej og Jesper Lindgren samt flere fejlafleveringer fra Jonas Larholm betød, at Skive FH igen trak fra (16-18). Med 16 minutter tilbage tog cheftræner Anders Thomsen Team-Time-Out – bagud med (16-20). Der skulle ske noget radikalt. Og hvem scorede så: Jonatan Mollerup (19-20) – og igen samme spiller til (20-20).

Miha bragte REHH i front

Men så kom Miha-forløsningen

Miha Zvizej bragte hjemmeholdet foran for første gang i kampen, da han med under 7 minutter tilbage scorede til (22-21) på en assist fra Mollerup. Og herfra ændrede kampen totalt karakter – se blot rækken af mål, redninger og episoder. I en periode forsøgte begge hold sig med 7-mod-6 spillet, og her trak Ribe-Esbjerg HH de længste strå.

54:05 Redning Søren Rasmussen
54:07 Angriberfejl Skive FH
55:07 Sune Iversen misbruger fra fløjen
56:25 Fejlaflevering Skive FH
56:31 Mål Sune Iversen (23-21) i ”tomt mål”
56:48 Redning Søren Rasmusen
57:52 Team-Time-Out REHH
58:02 Mål Christoffer Langerhuus (24-21)
58:53 Skud på stolpen Jonatan Mollerup
59:05 Mål Skive FH (25-22)
59:49 Mål Torben Petersen (26-22)
59:59 Mål Skive FH (26-23)

Det var naturligvis en tilfreds træner – Anders Thomsen, der med sejren fik holdet tilbage på 11 pladsen – kun to point efter TTH Holstebro og Lemvig-Thyborøn Håndbold på henholdsvis 8. og 7. pladsen. To gode præstationer i de næste kampe mod Bjerringbro-Silkeborg Håndbold (ude) og KIF Kolding (hjemme) vil pynte på helhedsindtrykket.
Efter det sidste REHH tog Anders en tur ned langs udskiftningsbænken med armene løftet:

Så er den bare hjemme

Stillinger i løbet af kampen (ca. hvert 10. minut)

(4-5), (7-11), (pause 13-15), (16-18), (20-21), (slut: 26-23)

Målscoring

REHH: Jonatan Mollerup 7, Mathias Jørgensen og Miha Zvizej hver 5, Torben Petersen, Christoffer Langerhuus og Sune Iversen hver 2, Emil Grønbech Hansen, Jonas Larholm, og Markus Mørk hver 1.

Skive FH: Magnus Haubro Jensen 5

Kampens og månedens spiller

Frivillig Niels Madsen var den første til at lykønske Søren Rasmussen med de to kåringer

Annonce