Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. februar 2024

Knopsvanen blev ved en seerafstemning i Danmarks Radio i tv-udsendelsen Dus med dyrene valgt til Danmarks Nationalfugl. Det skete i år for 40 år siden – i 1984.
Og dermed måtte sanglærken vige pladsen efter at have båret æren siden 1960.


RYK IND RIBE har været tæt på de prægtige fugle med det orangerøde næb og en sort knop over næbbet, da de på en solskinsdag i februar svømmede langs Kurveholmen. De hentede vandplaner op af vandet ved at stikke hovedet ned i vandet – i en lodret positur med hovedet nedad og halen i vejret.
Ribes knopsvaner er fortrolige med omgivelserne – nysgerrige – og uden at vise den trueadfærd, som de naturligt griber til, når de ligger på æg eller passer på de ny udklækkede unger.

Har du et godt foto af svanerne, så kan du uploade det i kommentarfeltet til glæde for læserne, som på den måde får mulighed for at være med til at fejre 40 års jubilæet.

De fem svaner holder sammen