Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 20. maj 2023

En mandlig knallertkører blev lørdag eftermiddag kvæstet, da han af ukendte årsager kørte af vejen og ned i en dyb grøft. Det oplyser vagthavende ved politiet.

Både ambulance, lægeambulance og lægehelikopter blev tilkaldt, og da det var svært at få den forulykkede op fra grøften, blev Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe tilkaldt for at assistere.

Den kvæstede blev i ambulancen kørt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg for at blive undersøgt nærmere. Der blev således ikke brug for lægehelikopteren, fortæller politiets vagthavende. Hvor alvorligt manden er kvæstet manden, er ikke klart i skrivende stund.