Tekst Hasse Jørgensen, pressefotos, søndag den 3. april 2022

Klubben 1811 i Sønderportsgade starter i løbet af en god måneds tid en række nye arrangementer, der faktisk indeholder to scenarier. Det ene er de arrangementer, som spareklubbens festudvalg holder, og det andet er de arrangementer, som Klubben 1811 laver. Men i begge tilfælde vil arrangementerne blive koordineret, så der bliver plads til det hele.

Gitte Olsen fra Klubben 1811 fortæller, at man som noget nyt vil tilstræbe at have live musik hver den første lørdag i måneden, og det bliver god, populær musik, der spilles normalt med start klokken 14.

– Vi regner med at lægge ud den første lørdag i maj og så ellers have musik hver den første lørdag i måneden med undtagelse af juni, hvor der er ”killer pool”, og her er det ikke passende med musik, siger Gitte og fortsætter:

– Allerede nu kender vi navnene på nogle af de musikere, som kommer, og på andre lørdag er det endnu ikke fastlagt, hvem der spiller. Men lørdag den 4. juni kommer f.eks. Sonny Møller, som er en særdeles populær musiker. Dagen før fejrer indehaveren, Lennart, i øvrigt sin fødselsdag.

Gitte fortæller i øvrigt, at de musikalske lørdage er passet sammen med de øvrige arrangementer, der holdes i Klubben 1811. Det gælder f.eks. fisketuren til Storkesøen den 3. september, oktoberfesten den 7. oktober og J-dag den 4. november.

Den 25. november kommer Den Syngende Bager således og underholder til julefrokosten.

Den syngende bager