Tekst og foto: Renè Jørgensen
22. september 2024.

Velkommen alle sammen, lød det fra Claus Pedersen, medarrangører af klovneløbet, da alle de fremmødte stod foran scenen, for at modtage informationer om dagens løb, og samtidig en tak til de mange frivillige hjælpere til dagens løb.

Dagen startede med lidt tåge, men før 7 kilometer løberne blev sendt afsted, lettede tågen og solen sendte sine dejlige varme efterårsstråler ned over området ved RIPLAY, der var med til at danne rammen om årets klovneløb.

Før opvarmningen ved Hospitalsklovnene, nød de fremmødte dejlige børnesange, som blev sunget og spillet af Kirsten Bindesbøll Grymer, Ribe. Sange som børn og voksne kunne synge med på og gav en god stemning, før folketingsmedlem Anders Kronborg holdt løbstalen

–  Klovneløbet blev afholdt i Ribe for første gang i 2023. Her deltog  ca. 200 løbere, og samlede 30.000 kroner ind til Danske Hospitalklovne, fortalte Anders Kronborg. Det er 13. år i træk,der afholdes klovneløb i Danmark. I 2023 deltog 98 byer, og knap 15.000 deltagere samlede  1.4 mio. ind til arbejdet for syge og sårbare børn . Alle løb er arrangeret af frivillige. Når man deltager, er man med til at styrke livsglæden hos børn med sygdom tæt på kroppen, og man støtter Danske Hospitalsklovne, der gør en stor forskel for børn, der er indlagt på hospitalet, og spreder glæde og sørger for tiltrængte smil. I 2003 var der én Hospitalsklovn i Danmark. I dag er der 69. I 2023 havde hospitalsklovnene 7433 klovnevagter, hvor de besøgte syge og sårbare børn f.eks. på hospitaler, børnehospice, børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, specialskoler, aflastningsinstitutioner og bosteder.

Alle kan være med i klovneløb! Det handler ikke om at komme først, men om at have en god dag, sluttede Anders Kronborg sin tale,  før han sendte det første hold afsted fra start/målportalen.

Fakta:

438 deltog i løbet.
Største hold var Team Asger Fond v/. Anja og Rasmus Lynddahl med 52 deltagere
Der var præmier til bedste udklædte pige og dreng under 18 år.
Yngste tildeltager var i mors mave, mens den ældste var en 84-årig kvinde, der gerne deltager i løb rundt om i Ribe.
Der var en præmie til løberen der tilmeldte sig som nr. 400.

Klovneløb 2024 blev sponseret af:

Toyota Ribe Louis Lund, Pind`s Byg, Lynddahl Plast,Ribemæglerne, Ribe Biogas, Ib Laursen, Kvickly Ribe, Rema 1000 (Molkes Allé) Ribe Handelstandsforening, Skiltefabrikken, Pompei, Ribe Festudlejning, Peter Bøgh Ribe, Ribe Fritidscenter,JBK Udlejning, Konservative Esbjerg og Kirsten Bindesbøll Grymer.

Arrangører af Klovneløb Ribe:

Claus Pedersen, Mikkel Willerslev, May-Britt Andrea Andersen og Danni Callesen

Kirsten Bindesbøll Grymer, optrådte med børnesange, der blev godt modtaget af både børn og voksne, der kunne synge med på sangene.

Der blev sunget godt med foran scenen, men mange deltog også i opvarmningen.

Løbstalen blev afholdt af Folketingsmedlem Anders Kronborg, der satte det første løb i gang, og derefter selv løb med, selvfølgelig i den fine jakke.

Arrangørerne der til dagens løb måtte undvære den 4. medarrangør Mikkel Willerslev, der var forhindret i at deltage, men der blev fra scenen sendt en hilsen.

Løbets største hold blev Team Asger Fond v/. Anja og Rasmus Lynddahl med 52 deltagere

Der var en tak til de mange frivillige, der her får de sidste informationer af Danni Callesen før løbsstart.

Bang stod der, og så var løbet i gang.

3 – 2  – 1 og løbet sættes i gang.

526 tilmeldte havde en god formiddag, hvor solen brød frem og var med til at skabe de gode rammer for løbet.