Tekst: Johnny Tauman Dronefoto: Ove Detlevsen
12. juli 2023
Midt i skolernes sommerferie er det så som så med events – og i agurketiden, som perioden også kaldes, ser RYK IND RIBE fra tide til anden byen fra oven af. Det er Ove Detlevsen, som har fanget en række optagelser, som hver for sig rummer lokalhistorie.
Klostergade med renoverede huse
Se nu fx. på Klostergade, hvor der er en perlerække af velbevarede huse – her ligger med nummer 26 Ribes mindste Hus – bygget i 1766 – på blot 27 m2.
Huset Klostergade 6 stammer fra 1807 – og er på 79 m2.
Klostergade 16 A er på 56 m2.
Måtte rykke sammen
Familier boede ofte på få kvadratmeter – og måtte udnytte hver kvadratmeter, der var til rådighed.
RYK IND skrev tidligere om Henry Lauridsen, der med sin familie – 2 voksne og 5 børn boede – på 76 m2 – på adressen Klostergade 14. Læs beretningen her: Klostergade 14

Nummer 14 er huset med den blå dør
Men der er også større huse – se fx. Klostergade 2 på 130 m2.

Sydlige del af Klostergade med J.A. Riis Børnehave samt Hundegade og Den gamle Kirkegård