Dato: 30.11.2024
Foto: Peter Lindgaard, arkiv
Interview og tekst: Peter Lindgaard
Klimaet viser tænder. Ribe ligger et udsat sted tæt ved havet og med diger og bagvand. Hvad sker der når klimaet og vejret tager over? Når vi ikke kan afholde dyrskue, Tulipanfest eller tirsdagstræf på Hovedengen? Når vandet stiger og forhindrer os i at samles omkring dyrskue, cirkus, tivoli og veteranbiler?
Vi er mange der elsker at bo og færdes i Ribe og omegn! Nogle af os er barnefødt. ”Jeg selv kom til verden i 1964 på Ribe Sygehus. Jeg voksede op med byen, vandet, digerne og indenfor de seneste 25 år også med ekstra opmærksomhed på vejret, havvandsstigningerne, åer og vandløb, vandtrykket gennem byen og de voksende vandbassiner på fodboldbanerne, på Hovedengen og andre steder, hvor vi gerne vil færdes,” lyder det fra Jørgen Ahlquist, byrådsmedlem (A) i Esbjerg Kommune og formand for Miljø- og Klimaudvalget. “Vi, der færdes her året rundt og de mange gæster der dukker op, skal passe godt på vores dejlige sted. Alle skal selvfølgelig kunne færdes i både bylivet og naturen, gå til møder, vi har Tulipanfest, vinfestival, vi har dyrskuet – og de mange andre aktiviteter, der vokser frem. Grundlæggende giver kun mening, at vi opretholder vores frednings- og naturbeskyttelses regler, fordi vi alle skal kunne være her for hinanden – både naturen, historien, kulturen, gæsterne, turisterne og borgerne i Ribe. Passer vi på naturen og vores historiske omgivelser, passer de også godt på os.”
”I vores affaldsspande derhjemme skal der helst ikke ligge noget forkert. Det går jeg meget op i. I mit arbejde i byrådet forsøger jeg løbende at skubbe til udviklingen af bæredygtighed, så det føles nemt – som noget vi bare gør i hverdagen uden at tænke så meget over det. Rigtig mange af os har lært af sortere affald. Vi tænker ikke længere over, når vi skal et ekstra stykke længere ind under vasken for at smide noget i den grønne pose. Jeg kører ikke med tog – det går hurtigere med bilen, og en enkeltbillet med toget til Esbjerg koster 72 kr. Jeg cykler en del på familiens nye elcykel. Som noget nyt begynder vi inden længe at udlåne elcykler i Esbjerg Kommune. Målet er, at man kan prøve hvad det vil sige at køre på elcykel før man evt. går ud og anskaffer bil nummer to. Vi skal vænne os til at være grønne på en måde, der føles naturlig og praktisk i en moderne hverdag. Det handler om at nudge folk på den rigtige måde – lige dele gulerod og pisk. Ingen kan personligt vende udviklingen, men vi kan alle gøre noget – og fra ingenting til noget, det er det allerstørste skridt. Desværre er det ikke altid den måde Klimaministeriet og minister Lars Aagaard ser på det. Her forsøger man at gennemføre ændringerne på klimaområdet uden at borgerne bliver hørt – men det er kommunerne der skal levere varen og tage slagsmålet med de borgere, der for alvor skal flytte sig. Den måde at gøre tingene på er jeg meget bekymret for.”
Hovedengen, dyrskuet og vandtrykket
Ryk Ind: I sidste uge blev der offentliggjort en rapport ”Når stormfloden rammer.” Rapporten er udgivet af forskere fra SDU og DTU med midler fra Novo Nordisk Fonden. Forsiden er et luftfoto af Danmark, hvor de fleste kystnære områder herunder Ribe ligger under vand. Rapporten peger på en havvandsstigning på ca. 2 meter indenfor dette århundrede. Der er alvorligt er brug for effektive og målrettede handlinger / forbedringer, der skal færdiggøres inden for de kommende 50 år. Hvad tænker du om det Jørgen Ahlquist?
”Vandtrykket i Ribe er ekstra stort. Det er et vilkår som istiden har skabt. Hvis du kører til Jernvedlund, kører ud op ad en skrænt og kører du mod Kalvslund så er der en ny skrænt. Ribe ligger i en lavning. Samtidig har vi det store pres fra vandskellet i den østlige ende af regionen. Faktisk ligger Ribe og omegnen i en af Jyllands største opsamlinger af vand. DMI’s seneste målinger viser, at den største del af regnen falder vest for den jyske højderyg og i vores ende af landet. Vi har tre store å-systemer, der tager fra. Problemet er blæsten og presset fra havet. Min største bekymring er digerne og slusen. Stigningen af havvandet betyder, at der er færre timer vi kan have slusen åben. Jeg tænker meget på diget, men problemet er, at slusen skal med – og den er altså ikke sådan lige at bygge om. Måske skal man finde nye løsninger, bygge en ny sluse længere bagud? Det er investeringer der er så store, at dem skal kommunerne ikke selv finde penge til.”
“Det er forbitret hvis Hovedengen ikke længere kan bruges. Den har jo altid være samlingspunktet i Ribe. Det er godt at vi ikke bebygger den, men i forhold til alle vores arrangementer og forsamlinger. der har den jo størrelsen og beliggenheden. På et tidspunkt beskyldte man veteranbilerne om tirsdagen for at spilde olie, men sammenlignet med dyrskuet og de andre ting, så er det småting – sammenlignet med hvad veteranbilerne betyder for kulturhistorien i Ribe, de gamle biler kørende i en by som Ribe er helt fantastisk. Det hører til her og gerne på Hovedengen – ligesom rækken af bådebroer, hvis åen ikke netop er der for at folk i Ribe kan nyde den og have fornøjelsen , hvad er så meningen med det hele? Der skal være en balance, og det har jeg arbejdet på samtlige 27 år jeg har været i politik. Domkirken er jo ikke bygget for bare at være fredet, den er bygget for at vi skal bruge den. Så hele tankesættet i forhold til at vi skal bo her, og turisterne kommer og kigger ind ad vinduerne og finder byen interessant og spændende, er jo at det der er beskyttet skal kunne ses, opleves og bruges.”
”I øvrigt kunne det være spændende hvis f.eks. dyrskuet profilerede sig på en mere grøn og bæredygtig måde. Hvorfor ikke lave Danmarks første dyrskue, der viser vejen til det mere bæredygtigt landbrug her i Ribe? Det tænker jeg der ville være meget stor interesse for.”
Hvad kan vi selv gøre?
Ryk Ind: Hvilke greb i værktøjskassen kunne vi som borgere med fordel gribe fat i? I Esbjerg har man besluttet at lave en mur nede langs havnen for at holde vandet væk.
”Vi skal bygge anderledes. Vi skal bygge i højden og ikke de steder, hvor kvoten står lavt. Det betyder måske, at man skal bruge lidt flere penge på at sikre sig, men hvis man vil bo her, så er det et vilkår. Inde i byen er det et spørgsmål om at dimensionere kloaksystemet. Der har vi et reelt problem, fordi vi ikke kan bygge et vandaflastningssystem, der er så stort. Den nuværende separat-kloakering har taget en stor del, men dimensionerne blev besluttet for 14 år siden, og de nuværende kloakker er dimensioneret til, hvad man dengang beregnede en 5-års hændelse kunne medføre. Der er sket meget siden. En 5-årshændelse dengang er nok det man i dag vil betegne som ½-års hændelse. Naturens vandtryk er allerede så stort, at vi ikke kan gøre noget – det handler om at ændre forudsætningerne for vandtrykket på den store klinge. Vi ville gerne have Din Forsyning med til at lave det, man kalder kollektivt dræn, hvilket man kan lave rigtig mange steder på nær inden i middelalderkernen. Det er en løsning, som lovgivningen lige nu spænder ben for.”
Digerne
”Noget andet man kunne tilskynde, er en tættere dialog mellem digelaugene og Kystdirektoratet. Jeg husker tydeligt dengang i 1971, da Ander Jørgensen sagde, at man jo ikke kunne bygge diger rundt om hele Danmark. Det forholder sig lidt anderledes i dag. Men digerne og slusernes højde er noget, der kan holde mig vågen om natten. Det er en tikkende bombe. I mine øjne handler truslen fra vejrguderne rigtig meget om digernes højde, kvalitet og beskaffenhed. Under stormfloden i 1999 var det tæt på at gå rigtig galt. Det eneste, der reddede Ribe fra en historisk oversvømmelse og en ekstra bronzering på stormflodssøjlen ved Skibbroen var, at der heldigvis var lavvande, da stormen var på sit højeste. Havvandet stod helt oppe ved kanten af digerne, og toppen af bølgerne blæste ind over. Havde der været højvande ville vi sandsynligvis have fået 180 cm over normalen og med uoverskuelige følger. Digerne er afgørende, og måske skal vi også have bygget flere mod syd.”
Dialog
”Jeg tænker, at der er brug for en ny og diplomatisk dialog på tværs af sektorer og politiske skel. I byrådet oplever jeg en høj grad af enighed, når vi taler klima. Det samme i vores Klima- og Miljøudvalg. Vi har fået en samlet forståelse. Jeg oplever en konstruktiv udvikling, hvor politikerne taler sammen på tværs af ideologiske holdninger. Det samme kunne man sandsynligvis opnå, hvis parterne fra f.eks. Beredskabet, Klima- og miljøforvaltningen, Naturstyrelsen, Klimaministeriet, digelaugene, foreninger, frivillige (varme hænder), byplanlæggere og eksperter begyndte at tale sammen om en handlingsplan. Og hvorfor ikke tage turistorganisationer og lokalråd med i dialogen? Forleden havde Mandag Morgen en artikel om, hvordan vores del af landet kan blive et nye væksteventyr. Den grønne trepart og udbygningen af vedvarende energi samt skovrejsning, spændende vandmiljøer og landskaber midt i attraktive naturområder forudses at kunne blive et stort potentiale for fremtidens grønne turister og bæredygtige seværdigheder. Vand, kanaler og nye dræningsarealer kan være med til at skabe et rekreativt miljø, som både vi og turisterne kan få glæde af.”
Pengene og de varme hænder
”Christiansborgs politikere overbyder i øjeblikket hinanden med store armbevægelser. Det virker selvmodsigende, at vi i øjeblikket nikker ja til at bruge hundredvis af millioner på forsvarsudgifterne. I bund og grund skal der jo være noget at forsvare – og som klimaet udvikler sig, går det den forkerte vej. I Gredstedbro kan man ikke længere begrave kisterne på kirkegården på grund af grundvandsstanden. Det er bare et af flere tegn, der ligesom udfordringerne på Hovedengen beviser, at vi allerede er langt bagude med at værne os mod klimaændringerne. Vi må og skal videre. Måske skal vi have et nyt borgerberedskab på benene ligesom det man før i tiden havde med Civilforsvaret? Der er brug for at tænke nye løsninger og en opmærksomhed på at vi skal støtte og hjælpe hinanden.”
