Tekst og foto: Bo Børsen Hansen

Fredag aften præsenterede Ribe Musikforening finsk-svenske Ida Anderson, som gav en meget smuk klaverkoncert i de meget smukke rammer på Ribe Kunstmuseum.

Imellem stykkerne fortalte Ida Anderson med stor indlevelse om Fanny Hensels liv som komponist og søster til Felix Mendelssohn.

Hovedvægten i programmet var lagt på Fanny Hensel, Felix Mendelssohns søster, og hendes store værk Das Jahr. Herudover spillede Ida Anderson værker af Felix Mendelssohn, Martin Lohse og Louise Alenius.

Koncerten afsluttedes nærmest naturligvis med et smukt stykke af den store finske komponist Jean Sibelius.