Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, søndag den 18. januar 2026
Team Esbjerg har to klassemålvogtere i Anna Kristensen og Katarina Filter, og denne søndag eftermiddag må holdet sende en særdeles venlig tanke til Katarina Filter.
Rent symbolsk havde hun en fantastisk redning i de sidste minutter i søndagens kamp, og det betød, at Team Esbjerg kunne forlade banen i Blue Water Dokken med en sejr på 32-28 efter 17-14 ved pausen over Gloria Bistrita Blue fra Rumænien i CL.
Katarina Filters indsats i hele kampen var absolut medvirkende til at holde Team Esbjerg på sejrskurs. Ikke færre end 18 redninger, blev det til, og det var helt fortjent, at hun blev valgt som kampens spiller.
Set med lokale øjne, var kampen ikke uden ”pletter” fra Team Esbjergs side, men omvendt må man også lade holdet, at det står sammen, og spillerne bliver ved med at kæmpe. Dermed kommer sejrene også.
Det var to vigtige point, Team Esbjerg sikrede sig i det videre forløb.






































































