Tekst & Foto Johnny Tauman
28. oktober 2019

”Peters jul i Ribe” er et godt brand for juletraditioner i julemånederne – men hvad med ”Klaras jul i Ribe”? Allerede i efteråret drager Klara Jensen ud på markeder og sælger sine mange nisse kreationer og installationer.

Klara (tv) har masser af julenisser – men handler også med lopper hjemmefra. Hun er altid parat til at slå en handel af – og muligheder på standen er mange.

I weekenden havde hun en stor stand på Kræmmer- og loppemarkedet i Jernved – senere går det til Kvaglund, inden udstillingen og salget i to weekender flyttes til det gamle rådhus i Ribe.

“Jeg måtte have motorcyklen”

En nisse med runde mørkesolbriller på en unik metal motorcykel fangede mange besøgende – og Karla kunne i den forbindelse fortælle: ”Jeg handler meget rundt omkring – med specielt på Brørup marked. Og lige pludselig en dag stod motorcyklen der – og den måtte jeg simpelthen have uanset prisen.” Motorcyklen er til salg for 1000 kr – se det er jo også en pris, men der findes også mindre køretøjer – fx en ”knallert”.

Ved siden af den rigtige motorcyklist med bar r.., er der en billigere knallert

Karla arbejder udelukkende på hobbybasis – og ud over nisser og nisseproduktionen gør hun det lidt i lopper, men det er kun hjemmefra: ”Jeg skal ikke have en butik – jeg elsker min frihed!”

Nye ideer blomstrer

Midt blandt alle de store nisser ses en ny dekorationen – en gammelt stueur har fået fjernet indmaden og urskiven – og bag glasset ses en lille nisse installation. Møder man Karla ved standen, så skal du være skarp, hvis du vil forsøge at prutte om prisen – hun er en kender af købere og ”læser” dem hen over brillerne.

Klara (th) kender sit værd – og er en hård og reel dame i handler. Og så kan hun “læse” kunden.

Ser “Antikduellen” på TV

Hvad laver du på hverdage fra kl 18:05 til 18:30? ”Jeg ser naturligvis ”Antikduellen”, ”Skattejægerne” eller andre antik programmer – og følger jagten rundt i det ganske land”, siger Karla Jensen, der dog undrer sig over, at der netop omkring Ribe ikke er flere salgssteder. ”Derfor er Kræmmer- og loppemarkedet i Jernved unikt og med stort besøgstal”, bliver slutbemærkningen.

Motorcyklisten koster 1000 kr